Imprægnering Af Telegrafstænger

Imprægnering af Telegrafstænger. Af W. G. Thomsen, Chef for Telegrafdirektoratets tekniske Afdeling, M. Ing. F. Da det muligen kan have Interesse for den Del af »Ingeniøren«» Læsere, der har fulgt Diskussionen her i Bladet, Nr. 24, 35 og 42, Aargang 1911, om »Imprægne- rede Træmasters Levetid i elektriske Ledningsanlæg«, skal jeg tillade mig nedenfor at fremføre nogle Forhold og En- keltheder vedrørende den af Statstelegrafvæsenet gennem mange Aar anvendte Imprægneringsmetode, ligesom jeg skal fremføre nogle statistiske Oplysninger, der støtter sig paa Telégrafvæsenets mangeaarige Erfaring i Brugen af imprægnerede Granstænger. Anstalten for Imprægneringen af Stængerne er be- liggende i Sorø paa et Terrain, der støder umiddelbart op (il Statsbanestationen i Sorø By og er forsynet med Spor- forbindelse til denne Station. Fra Maskinhusets Tank presses Vædsken ved Hjælp af Pumper, drevne ved elektriske Motorer, ind i Hoved- lilledningsrørene og videre gennem Gummislanger til de ovenfor omtalte Slutskiver. Det Tryk, man i Almindelig- hed presser Vædsken frem med, er 1 Atmosfæres Over- tryk. Saa længe Imprægneringen vedvarer, gaar Pumperne uafbrudt Dag og Nat og leverer den nødvendige Vædske til de ca. 1400—1500 Stænger, der samtidig er oplagte under Tryk paa Ladene. Efterhaanden presses Stængernes Saft ud gennem Topenden og erstattes med Kobbervitriol, der lidt efter lidt udfylder de opslaaede Mellemrum i Vævene. For at kunne bedømme, hvorvidt Stængerne er helt Fig 1. Det samlede Areal er ca. 30 000 m2, hvoraf den egent- lige Imprægneringsplads indtager et Areal af ca. 7000 m2, medens Resten er Lagerplads for de færdig imprægne- rede Stænger. , Imprægneringsmaaden er Boucherie’s, der som be- kendt bestaar deri, al en Kobber vi triolopløsning presses gennem de endnu ikke afbarkede Slamger fra Rod til Top. Stængerne, der er Granstænger, indkøbte her i Lan- det, er under Imprægneringen oplagte Side om Side paa de saakaldte Lad. Stangens Rodende er dækket af en Slutskive af Træ tættet med Værk. Denne er presset vandtæt ind mod Rodendens i Forvejen plant afskaarne Flade og er for- synet med en Udboring for et mindre Rør, der ved Hjælp af en Gummislange er sat i Forbindelse med Hovedtil- ledningsrøret fra Kobbervitriolen. En fotografisk Gengivelse af et saadant Lad, Fig. 1, vil formentlig let give Forstaaelse af Anordningen. I et Maskinhus midt paa Pladsen foregaar Blandingen af Kobbervitriol og Vand i del rette Forhold, nemlig 1:100. færdig imprægnerede, maa hver enkelt Stang prøves for sig. Denne Prøve gaar ud paa, at den renskaarne Topende, efter i Forvejen omhyggelig at være aftørret, overstryges med en Opløsning af Cyanjærnkalium, der, hvis Stangen har faaet tilstrækkelig Kobbervitriol, fremtræder med en stærk brunrød Farve. Af en saadan Prøves Omhyggelighed og Tilforladelig- hed vil Virkningen af Imprægneringen i væsentlig Grad være afhængig. Det er ikke nogen Sjældenhed at træffe Stænger, der haardnakket Dag efter Dag kan udvise eii større eller mindre Plet af Topenden, der ikke vil reagere for Paastrygningen, selv om Stangen i øvrigt bærer Præget af at være imprægneret. I saa Tilfælde er der ikke andet at gøre end at holde Stangen vedblivende under Tryk, lil Pletten forsvinder, selv om man derved udsætter sig for, at en Del Kobber- vitriol presses gennem den færdig imprægnerede Del af Stangen og gaar tabt. Den Tid, det i Almindelighed tager at imprægnere Stængerne, kan for de smaa Stængers Vedkommende sæt-