Beretning Om Arbejdet Ved Uddybning Og Forbedring Af Sejlløbet Til Odense 1920-21

XIII Bilag 7. Forhandlingerne 1 Odense Byraads Møde den lOende Juli 1919. Det aabne Møde. DAGSORDEN: 1. Udvidelsen af Odense Havn og Kanal. Fraværende: Frk. Katr. Jensen, d’Herrer P. Christensen, J. Eriksen, Larsen, Fr. Svendsen. Referat: Stensballe: Som eneste Sag til Behandling foreligger i Dag Kanal- og Havneudvalgets Indstilling om Udførelsen af Uddybningsarbejder i Kanalen og Fjorden for at fremskaffe en mindste Vanddybde til Odense Havn paa 7,5 m og en dermed i Forbindelse staaende Af- retning af Sejlløbet i Fjorden til et Beløb af 7x/2 Million Kroner. Projektet er udarbejdet af Havnebygmester Lorenz ved Københavns Havnevæsen og Havneingeniør Clausen, men samtidig har Havnebygmesteren udarbejdet et Fremtidsprojekt paa langt Sigt for Uddybning og Udvidelse af Odense Havn og Kanal, og jeg vil gerne bringe Dem, Herr Havnebygmester, Byraadets og særlig Havneudvalgets Tak, fordi De i Dag har villet komme til Stede her og forelægge Deres Projekt og deltage i Behandlingen af den foreliggende Sag. Idet jeg iøvrigt vil tillade mig at henvise til Kanal- og Havneudvalgets Indstilling og overlade Forelæggelsen af selve Projekterne til Havnebygmesteren og Havneingeniøren, skal jeg tillade mig at udtale følgende: Dette er jo den største Bevilling, der nogen Sinde paa en Gang er søgt gennemført i Odense Byraad, og i Betragtning af Forslagets Rækkevidde og store Betydning for Odense By tager jeg ikke i Betragtning at trætte Byraadet lidt med nogle historiske Data, der viser, hvorledes Odense Bys Udvikling har været afhængig af Havnen. I Oldtiden og noget ind i Middelalderen var der to Søveje til Odense, nemlig Båagø Strand i Forbindelse med Næsbyhoved Sø og Odense Aa. Imidlertid blev den første ret hurtig ubrugelig, og Sejlladsen foregik da udelukkende ad Aaen, indtil dennes Munding for ca. 400 Aar siden tilsandede, og Odense var da uden søværts Forbindelse, men maatte hente sine Varer ved Landingssteder ude ved Fjorden. For at afhjælpe denne mangelfulde Trafikforbindelse paabegyndtes i Slutningen af det 18de Aarhundrede Gravningen af Odense Kanal. Arbejdet udførtes ved Statens Foranstalt- ning og blev fuldført 1804, paa hvilket Tidspunkt Odense By kun havde 6000 Indbyggere. Kanalen var meget bugtet, og dens Dybde var 3,1 m. 1 1858 købte Odense, der den Gang havde 14,000 Indbyggere, Kanalen af Staten for 200,000 Kr. 2 1876 uddybedes Kanalen til 3,5 m, efter at der var anskaffet en Dampmuddermaskine. 3 1883—86 uddybedes Kanalen til 4,1 m, og Østre Havnebassin gravedes; i 1888 havde Byen ca. 28,300 Indbyggere. I 1889—91 uddybedes Kanalen til 4,7 m, og Byen havde i 1900 38,500 Indbyggere, og endelig foretoges den sidste Uddybning af Kanal og Havn i 1901—04 til 6 m i Forbindelse med yderligere Udvidelse af Østre Havn, hvorefter der paabegyndtes oversøisk Fart til Odense Havn med Korn og Foderstoffer, saa godt som udelukkende i halve Ladninger, og i 1916 ep Byen vokset til ca. 45,000 Indbyggere, men til stærkt henimod 60,000, naar Dalum, St. Hans Landsogn og Vor Frue Landsogn medregnes. Samtidig er Bestuvningsmængderne vokset i Havnen fra ca. 59,000}Register Tons i 1883 til 95,900 i 1893, 120,500 i 1903, 238,100 i 1913 og til ca. 206,000 i 1916, i hvilket Aar Hav- nens Indtægter og Udgifter ikke blot balancerede, men der endogsaa fremkom Overskud.