Beretning Om Arbejdet Ved Uddybning Og Forbedring Af Sejlløbet Til Odense 1920-21
År: 1926
Forlag: A/S Hagen & Sievertsens Etabl.
Sted: Odense
Sider: 105
UDK: Folio 627.7(489) Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XIV
Paa dette Tidspunkt bragte jo Krigen med den derpaa følgende Blokade Skibsfarten til
saa godt som at ophøre, og i 1918—19 er Bestuvningsmængderne gaaet helt ned til ca.
80,000 Register Tons, og Havnens Status blev rent ud elendig.
Ikke desto mindre har Kanal- og Havneudvalget stadig forberedt sig paa de bedre Tider,
der nu efter Fredsslutningen syntes at skulde oprinde, og der er dels bygget, dels under
Bygning ca. 240 m Bolværk paa 7,5 m Vand, hvorved den samlede Bolværkslængde paa
dybt Vand under Krigen er bleven forøget med 33 %, og jeg vil i denne Forbindelse gerne
bede Forsamlingen mindes vor nys afdøde Havneingeniør Blichers store og til det sidste
usvækkede Interesse for vor Havns Udvikling og Trivsel.
Imidlertid har Forholdene i Skibsfarten ganske forandret sig under Krigen for de over-
søiske Ladningers Vedkommende, thi medens der tidligere kunde købes cif, maatte Im-
portørerne gaa over til at købe fob og samtidig selv befragte Skibe, og dette førte til, at
man maatte gaa bort fra Delladninger og fragte større Fuldladninger direkte til dansk Havn.
Dette Forhold gjorde Handelsforeningen opmærksom paa i Marts 1917 og tilføjede sam-
tidig, at der derved sparedes betydelige Omkostninger og gaves Firmaerne større Konkur-
rencedygtighed.
Det forudsaas allerede den Gang, at dette Forhold vilde blive ved at være, og Udvik-
lingen kan vel siges at være gaaet endnu mere i Retning af oversøisk Import, end man
havde ventet, og selv saadan en Vare som Kul befragtes jo nu fra Amerika i større Skibe
end dem, der kan gaa ind i Odense Havn.
Paa Foranledning af Handelsforeningens Skrivelse indbød da Havneudvalgets Formand,
Borgmester Bloch, Importørerne til et Møde med Udvalget, paa hvilket Importørerne meget
stærkt opfordrede til Uddybning af Kanalen, og Udvalget anmodede derefter Havneingeniøren
om at paabegynde Tilrettelæggelse af Projekteringsarbejderne for en eventuel Uddybning.
Imidlertid ophørte Krigsførelsen i Efteraaret 1918, og med de forbedrede Udsigter til
Skibsfartens snarlige Genoptagelse henvendte Handelsstandsforeningen sig igen til Kanal-
udvalget i følgende Skrivelse: (oplæstes)
Efter Modtagelsen af denne Skrivelse indbød Borgmester Bloch igen samtlige Impor-
tører til Møde med Kanaludvalget, og da Importørerne paa dette Møde tilbød, for saa vidt
Havnens Budget i de første Aar ikke kunde balancere, frivillig at gaa til en vis Forhøjelse
af Pladslejerne, gik Udvalget for Alvor i Gang med Overvejelsen angaaende Havnens frem-
tidige Udvidelse.
Under de Overvejelser og Undersøgelser, Udvalget foretog, blev der hurtigt Enighed om,
at de nuværende Søvejsforhold til Odense ikke kunde kaldes tilfredsstillende i den nærmeste
Fremtid, og at, hvis Odense ikke skaffede større Vanddybde, da vilde den staa i Fare for
at miste sin førende Stilling som Stabelplads for Fyn som Følge af de omtalte forandrede
Forhold for Skibsfarten og paa Grund af den Bestræbelse, der er fremme, for at fremskaffe
Skibe, der med saa faa Omkostninger som muligt kan indtage langt større Ladninger, end
der tidligere har været Spørgsmaal om at indføre paa een Gang. Da saadanne Skibe med
deres i Forhold til deres Tons-Drægtighed mindre Driftsudgifter kan sejle for lavere Fragter
end de hidtil benyttede Skibe, staar de Byer, hvis Havn ikke er i Stand til at modtage saa-
danne større Skibe, i Fare for i det lange Løb at blive overfløjet af dem, der i saa Hen-
seende bydel Skibene bedie Vilkaar. Man vil sikkert kunne regne med, at til oversøisk Fart
maa en Havn i Fremtiden kunne tage Dampere ind paa mindst ca. 7 m Dybgaaende, og
Vanddybden maa herefter være 7,5 m, for at der kan være det fornødne Vand under Skibene.
Der rejste sig da det Spørgsmaal, om der ikke kunde træffes en saadan Ordning, at de
større Skibe kunde lettes ved Lægtning paa Fjorden for derefter at gaa i Havn, men da
Lægtning dels er meget dyr, ca. 12 Kr. pr. Ton, saa Firmaernes Konkurrencedygtighed der-
ved vilde svækkes for meget, og en Afretning af Sejlløbet alligevel var paakrævet, da de
saaledes lettede Skibe vil være for lange til at kunne føres op til Havnen med de nuværende
Krumninger i Løbet, ansaa man ikke den Vej for farbar.
Odense har jo imidlertid særlige gode Chancer for, at der fra denne kan drives Stor-
handel, thi ikke blot ligger Odense midt i Fyn og har derved billigere Jernbanefragter til
alle Sider ud over det nære Opland end nogen anden fynsk By, men den ligger jo ogsaa
centralt i hele Landet, saa der herfra kan videresendes saavel til Sjælland som til Jylland,
hvad der da ogsaa har været Tilfældet, medens der var Import, og denne Handel har vel
store Chancer for at udvides nu med Sønderjyllands Tilbagegivelse. — Odense kan saaledes
med sit Banenet beherske et stort Opland. —
Imidlertid formente Udvalget ikke at kunne slaa sig til Ro alene med Udarbejdelse af
Projekt til en Uddybning og Afretning af Løbet. — Der var vel bygget et betydeligt længere
Bolværk under Krigen, men Havneforholdene maatte tilrettelægges saaledes, at man var sikker
paa, at der ogsaa i Fremtiden kunde tilvejebringes den fornødne Bolværksplads og Havne-
plads foi nye Firmaer og for Anlæg af andre Storvirksomheder, der kræver større Vand-