Beretning Om Arbejdet Ved Uddybning Og Forbedring Af Sejlløbet Til Odense 1920-21

XXVI ikke, at vi er kommen for sent, jeg haaber, at det vil kunne lykkes os alligevel at drage Trafikken denne Vej, Men det vilde jo være ulykkeligt, hvis vi foretager denne Uddybning og faar Trafikken draget hertil, at Skibene saa kommer til at ligge længe her uden at kunne komme til Kajen og faa losset eller ladet. Derved vilde Odense Havn straks blive mis- rekommanderet. Derfor ser jeg ikke rettere, end at det ene maa følge med det andet, uagtet jeg natur- ligvis er paa det rene med, at denne Mundfuld bliver en Del større. — Der er foretaget en Budgettering af Driften, som viser, at der vil blive et Underskud af omkring et Par Hun- drede Tusinde Kr. Jeg vil allerede nu, skønt det naturligvis ikke er saa bydende nødven- digt, alligevel henstille, at man gør Laanekapitalen saa stor, at man derved faar den for- nødne Kassebeholdning, saa det ikke bliver en Nødvendighed at udskrive nogen Del af dette Underskud paa Skatteyderne. Thi Sagen er nemlig den, at vel er det rigtigt, at Byens Bor- gere i første Linie faar Gavn af Varerne, der tilføres søværts, men det er ligesaa rigtigt, at en stor Del af Varerne naturligvis kommer ud omkring til det øvrige Opland, og at vi som Skatteydere her kommer til at betale for de billigere Varer til Oplandet. Det skal kunne balancere. Derfor maa vi ved Hjælp af Laan i alt Fald en Overgang drive Kanalen og tære paa den Kapital og den Kassebeholdning, som vi har, hvad der jo iøvrigt ikke er noget ukendt indenfor Kanalens Administration. Endelig vil jeg ogsaa gerne henstille, at vi gør alt, hvad vi kan for at faa disse U/2 °/o halvaarlig fra Statskassen til dette betydelige Arbejde, og jeg kan ikke tænke mig andet, end at man fra Ministeriets og Lovgivningsmagtens Side absolut maa se med Velvilje paa Odense Bys store Ofre og stærke Bestræbelser for netop søværts at skaffe Varer til Veje til hele vort Opland. Der vil jeg henstille, at de Penge, vi derved faar, bruges rent ekstra til Ned- skrivning af det Laan, vi rejser, thi dermed vil jo Forrentningen senere blive noget mindre, saaledes at vi i Virkeligheden anvender Pengene til at gøre Foretagendet billigere, saaledes at man senere faar en mindre Sum at forrente. Det var det Par Bemærkninger, jeg vilde gøre til det foreliggende Forslag, idet jeg vil anbefale, at vi vedtager det, naturligvis ikke i Aften. Der er kun eet, som jeg endnu kunde have Lyst til at henstille til Udvalget, og det er, at man imellem 1. Behandling i Dag og 2. Behandling, der kommer senere, undersøger Muligheden af, om det ikke vilde være billigere, om Kommunen selv uden Entreprenør fore- tog denne Uddybning. Man vil maaske møde mig med Svaret, at vi har ikke Maskiner. Meget rigtigt. Men jeg ved, at det kan lade sig gøre at laane saadanne Maskiner imod at betale en Lejeafgift. Saa kan Kommunen selv foretage det nødvendige og kontrolere og lede det. — Jeg ønsker, at man imellem 1. og 2. Behandling foretager en Undersøgelse, om der ikke ad den Vej kunde spares nogle Penge, thi af 11 Mill. Kr. bør man naturligvis under- søge, om der ikke er Mulighed for at kunne spare noget af dette Beløb. Jeg vil anmode om, at Tanken tages op til nærmere Undersøgelse. Jeg er ikke i Stand til i Øjeblikket at sige, om det vil blive billigere eller ikke, men det er dog en Undersøgelse værd, synes jeg. Stensballe: Jeg vil gerne besvare nogle Spørgsmaal, der er rettet til Kanaludvalget. Arkitekt Jacobsen mente, at den Sum, som vi havde ansat til Forrentning af Laanet, var for lille. Det kan jo kun være skønsmæssigt, og fra det Øjeblik, vi satte Summen, og til nu, kan det godt være, at der er foregaaet Svingninger i Laanemarkedet, men da selve Udgiften ogsaa kan svinge, ved man slet ikke, om det kan slaa til, eller det maaske er for meget, men vi har sat det efter vort bedste Skøn. Med Hensyn til Vedligeholdelsen vil sikkert Havnebygmesteren eller Havneingeniøren bedre kunne svare paa det. Jeg vil dog mene, at det er lidt anderledes her, end hvis man gaar hen og udfører et stort Anlæg, som skal vedligeholdes stadigvæk. Her drejer det sig om at grave Kanalen dybere, og Vedligeholdelsen bliver muligvis blot det at fjerne, hvad der kommer. Det er dog muligt, at der skal anskaffes større Maskiner end dem, vi har nu. Vi har i Overslaget lagt noget til de almindelige Udgifter, som vi har nu, men det kan jo kun blive et Skøn og endda et meget ufuldstændigt Skøn. Med Hensyn til Oplagring af Fyld har vi Tilladelse til at oplagre flere Steder, og jeg tvivler ikke om, at vi ogsaa vil kunne faa Tilladelse til at oplagre de Steder, hvor det viser sig nødvendigt. Det har jo ikke voldt uovervindelige Vanskeligheder hidtil at faa Lov til at oplagre Fyld langs med Kanalen; men det vil vi naturligvis søge at faa bragt i Orden, eventuelt ved en Landvæsenskommission. Arkitekt Jacobsen rejste det Spørgsmaal, om dei’ nu ogsaa vai- tilstrækkelig Lagerplads og Kajplads, og det samme Spørgsmaal blev fremhævet stærkt af d’Herrer Carl Rasmussen og H. C. Petersen. Jeg vil der gøre opmærksom paa, at vi har siden 1915/16 forøget Bol- værkerne paa dybt Vand med 33 °/o. At vi er naaet til det, som vi skulde og burde naa, og som vi kan vente at faa Brug for, naar selve Kanalen kommer i fuld Drift, og vi faar den Trafik, som vi ønsker, det tror jeg ikke, men vi har dog 3—4 Pladser endnu, ret store