Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektricitet, Vandforsyning, Kloakering. Fornyelse af Vandet i Havnen.
Til Belysning af Havnens Gader og Pakhuse samt til Drift af Havnens Kraner m. m. maa der sørges for elektrisk Strøm-
tilførsel; man tænker sig ikke straks at anlægge et særligt Elektricitetsværk, medens det senere vil være formaalstjenligt
at bygge en Kraftcentral for Havnen.
For at forsyne de forskellige Dele af Havnen med Vand udlægges et Net af Vandledninger, der opdeles i forskellige
Zoner; man maa sørge for det nødvendige Antal Brandhaner, og Magasinbygningerne forsynes med automatisk virkende
„Sprinklers”.
Gaderne i Havnen afvandes gennem Rendestene og Kloakledninger, der støder til Hovedledninger, som føres ud i Havet.
For Industrier, der producerer meget flydende Affald lægges særlige, store Ledninger, der ligeledes føres ud i Havet.
Gennem de vandførende Sandlag vil der af sig selv ske en vis Fornyelse af Vandet i Havnen, men det vil yderligere
være nødvendigt at sørge for en Fornyelse af Vandet, hvilket gøres ved at føre dykkede Betonledninger fra Llobregat-
Floden til Havnebassinerne.
Forbindelse over Havnemundingen.
Promenaden „El Paseo Maritimo” skal i Henhold til Konkurrencebetingelserne føres over Indsejlingen til Inderhavnen.
Der maa her fremstilles en Forbindelse, der absolut ikke lægger Hindringer i Vejen for Skibsfarten, samtidig med at alle
rimelige Hensyn tages til Kontinuiteten af „El Paseo Maritimo”, der bliver en saa enestaaende herlig Promenade langs
Middelhavets Kyst.
Vi har her skitseret flere Forslag, dels faste Højbroer med en fri Højde under Broen af ca. 60 Meter, dels Løftebroer,
der kun skal bevæges, naar særlig store Skibe skal passere, dels Hængefærger og endelig Tunnelforslag.
Den billigste Løsning er utvivlsomt en Hængefærge, men Løsningen er maaske ikke helt tilfredsstillende. En Tunnel er
ideel, set fra Skibsfartens Standpunkt, men byder visse Ulemper for Trafikken paa „El Paseo Maritimo”. En Højbro giver
en meget stor Stigning at overvinde, medens en Løftebro i nogen Grad gør Land- og Skibstrafikken afhængig af hinanden.
Med Hensyn til Bekostningen varierer denne for de forskellige Forslag og Udbygningstrin mellem ca. 75 Millioner Pese-
tas for billigste Udbygning og ca. 500 Millioner Pesetas for den fuldstændige Udbygning, idet det for samtlige Forslag er
forudsat, at de dækkende Værker maa udføres i fuld Udstrækning selv for den billigste Udbygning af Havnen.
Fra fjerne Tider har Barcelonas Indbyggere været beskæftiget med Handel, Søfart og Industri, og Barcelona er før som
nu gaaet i Spidsen, naar det gjaldt om at bane nye Veje.
Allerede omkring Aar 1300 byggedes i Barcelona Skibe op til 2000 Tons, og Handelen blomstrede, takket være Indbyg-
gernes utrættelige Initiativ og Vovemod. Barcelona var den første By i Spanien, som dannede Søassuranceselskaber, og
den første maritime Lov blev til i Barcelona i Middelalderen.
33