Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

MÆLKERIBRUGET 151 gunstige Dom maa tillægges en meget stor Betydning.« Tes- dorpf, der sammen med Segelcke og Jessen var Landhushold- ningsselskabets Delegerede ved Udstillingen, udtalte senere veil et Møde i Selskabet, at »Udstillingen har ikke blot gjort vort Land Ære, men den har vistnok ogsaa stor og væsentlig Betydning for vore fremtidige Afsætningsforhold. . . . Udstil- lingen har bidraget til, at Begæret efter dansk Smør. . . . bliver stærkere og stærkere. For nylig havde jeg Besøg af en Kommission, der var udsendt fra Irland for at gøre sig bekendt med Forholdene i de udenlandske Mejerier. Denne Kommis- sions Medlemmer meddelte mig, at de, inden de havde begivet sig paa Rejsen, i London havde forespurgt hos Mæglerne om, hvilket Land der for Tiden sendte det bedste Smør til Verdens- markedet, og alle de Mæglere, de havde henvendt sig til, havde enstemmig erklæret, at det bedste salte Smør uomtvistelig kommer fra Danmark. En saa bestemt Erklæring vilde næppe være fremkommen, hvis vi ikke havde været saa heldige at have en Udstilling som den, vi præsenterede i London, og som vi væsentlig skylder Professor Segelckes Virksomhed.« Kort efter at Udstillingen var sluttet, havde vi Besøg af Opkøbere for Handelshuse i London og Manchester, som hidtil ikke havde købt dansk Smør, hvad der i væsentlig Grad bidrog til, at Smørpriserne steg. Et gammelt Mundheld siger, at Berømmelse er en Hoved- pude, man let falder i Søvn paa, men heldigvis har dette ikke været Tilfældet med vort Mælkeribrug, der stadig har forstaaet at opretholde det i 1879 vundne Ry; de F'orsøg, som bl. a. i 1890’erne blev gjort for at undergrave dette, blev, som det nedenfor vil blive omtalt, afværget af Landhusholdnings- selskabet. Det 20-aarige nære Samarbejde mellem Selskabet og Segel- cke, der vel satte sin smukkeste Blomst i det ved den inter- nationale Landbrugsudstilling i London opnaaede Resul- tat, blev løsnet det følgende Aar, da Segelcke opgav sin Konsulentstilling ved Selskabet. Det blev paa Halvaarsmødet i December 1860, da Spørgsmaalet om Segelckes Medvirken til Mælkeribrugets Fremme første Gang var paa Tale, udtalt, at Selskabets Opgave maatte være »at bane Vejen, indtil Regeringen maatte linde sig foranlediget til at antage sig