Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
MÆLKERIBRUGET
Sagen,« og at Selskabets Udgifter til Segelckes Virksomhed
ikke maatte opfattes som noget blivende. Efter private For-
handlinger med Regeringen erklærede denne sig villig til
fra 1. Maj 1880 at ansætte Segelcke som Ministeriets Konsu-
lent i Mælkeribrug. I en Skrivelse af 4. Juni s. A. meddelte
Segelcke dette til Selskabet, men tilføjede, at han ikke ventede
»dette skal medføre nogen videre gaaende Forandring i min
Virksomhed udadtil og da navnlig ikke i min Virksomhed som
Raadgiver for de Mejeridrivende i og udenfor Det Kgl. Land-
husholdnings-Selskab, der lægger Beslag paa saa stor en Del
af min Tid.« Samtidig udtalte han sin »dybfølte Tak for alt
det meget, jeg skylder Det Kgl. Landhusholdnings-Selskab.«
I sin Svarskrivelse bragte dette Segelcke »sin anerkendende
Tak for den Bistand, De har ydet Selskabet i dets Bestræbel-
ser for at ophjælpe Mejeridriften, og det udtaler tillige Glæden
over, at De, om end selvfølgelig i en noget ændret Form,
vedblivende vil støtte Selskabets Virksomhed for Mejeri-
væsenets Fremme her i Landet.« Samarbejdet mellem Segelcke
og Selskabet fortsattes stadig og blev, da 20 Aar paany var
rundne, endnu intimere end fordum ved Segelckes Indtræden
i Selskabets Præsidium.
— Med en anden af Mælkeribrugets Stormænd, N. J. Fjord,
stod Selskabet allerede i 1860’erne i nært Samarbejde. Det
er tidligere omtalt, at han ledede dets meteorologiske Under-
søgelser, og hans Forsøgsarbejder fulgte Selskabet med levende
Interesse lige fra 1866, da han begyndte sine Forsøg for at faa
afgjort, hvorvidt Kød ved sædvanlig Kogning og Stegning
bliver gennemvarmet til 56° C., ved hvilken Varmegrad
Trikiner dræbes, naar de blot i 5 Minutter udsættes for den.
Ofte blev Fjord tilskyndet af Selskabet — navnlig var Tes-
dorpf tilskyndende og opmuntrende — til mange af de Forsøg,
han efterhaanden optog, og Selskabets Regnskaber viser
bl. a., at det i 1869 og 70 understøttede Fjord med 400 Kr.
aarlig til fortsatte Kogningsforsøg, i 1873 med 400 Kr. til
Forsøg over Brugen af Vanddamp som Opvarmningsmiddel,
Aaret efter med 400 Kr. til Forsøg over Isolering af Ishuse,
1875 med 400 Kr. til Kogningsforsøg og 1400 Kr. til Forsøg