Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
MÆLKERIBRUGET
Fra Segelcke fratraadte Stillingen som Selskabets Mælke-
rikonsulent og til cand. polyt. Bøggild i 1886 tiltraadte den,
var der nogle Aar, i hvilke Selskabets Virksomhed paa Mælke-
ribrugets Omraade var hæmmet, om end ikke standset. Saa-
ledes kan det fra hine Aar nævnes, at Selskabet i Februar
1885 paa Ministeriets Anmodning udtalte sig om et af de
samvirkende sjællandske Landboforeninger fremsendt For-
slag angaaende Kontrol med Kunstsmør, og allerede den 1.
April s. A. udkom Loven om »Fabrikation, Forhandling og
Udførsel af Kunstsmør«, den første i sin Slags i Verden. Da
Loven imidlertid ikke opfyldte de Forventninger, man havde
kny ttet til den, besluttede Selskabet at henvende sig til Rege-
ringen om dens Revision, men forinden lettede det forskellige
Spørgsmaal til Stein, som denne besvarede i en udførlig
Betænkning. Da Regeringen imidlertid nedsatte en Kommis-
sion med Segelcke som Formand og daværende Fuldmægtig
K. Séhested som Sekretær for at tage Spørgsmaalet om
Lovens Revision under Overvejelse, indskrænkede Selskabet
sig til at sende Ministeriet de Oplysninger, Stein havde til-
vejebragt.
Selskabets direkte Indflydelse paa Danmarks Mælkeri-
drift var som sagt tildels afbrudt, Ulæmperne herved mær-
kedes ofte, og herpaa maatte der raades Bod. Navnlig var
Trangen til Vejledning i de enkelte Landbrug særlig stor,
dels paa Grund af den voksende Konkurrence, dels fordi
Centrifugens Fremkomst paa mange Maader bragte Usikker-
hed og Tvivl.
Ingen Mand var tilstrækkelig uddannet til at overtage
Konsulentstillingen ved Selskabet, og derfor henvendte
Professor Segelcke, efter Aftale med Professor Jørgensen,
sig til den polytekniske Læreanstalt for at høre, om den ikke
kunde udpege en ung Polytekniker, der kunde uddannes til
Selskabets Konsulent. Straks efter at Bernhard Bøggild (f. 1858)
i Januar 1882 havde taget sin Eksamen, anmodede Professor
Mads Jørgensen ham om at søge Segelcke, og Samtalen mel-
lem de 2 Mænd førte til, at Bøggild i Februar sendte Selskabet
et Andragende om paa dets Bekostning at blive uddannet i
praktisk Mælkeribrug for muligvis at komme i Betragtning
ved Besættelsen af den ledige Stilling som Selskabets Kon-