Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
154 MÆLKERIBRUGET Fra Segelcke fratraadte Stillingen som Selskabets Mælke- rikonsulent og til cand. polyt. Bøggild i 1886 tiltraadte den, var der nogle Aar, i hvilke Selskabets Virksomhed paa Mælke- ribrugets Omraade var hæmmet, om end ikke standset. Saa- ledes kan det fra hine Aar nævnes, at Selskabet i Februar 1885 paa Ministeriets Anmodning udtalte sig om et af de samvirkende sjællandske Landboforeninger fremsendt For- slag angaaende Kontrol med Kunstsmør, og allerede den 1. April s. A. udkom Loven om »Fabrikation, Forhandling og Udførsel af Kunstsmør«, den første i sin Slags i Verden. Da Loven imidlertid ikke opfyldte de Forventninger, man havde kny ttet til den, besluttede Selskabet at henvende sig til Rege- ringen om dens Revision, men forinden lettede det forskellige Spørgsmaal til Stein, som denne besvarede i en udførlig Betænkning. Da Regeringen imidlertid nedsatte en Kommis- sion med Segelcke som Formand og daværende Fuldmægtig K. Séhested som Sekretær for at tage Spørgsmaalet om Lovens Revision under Overvejelse, indskrænkede Selskabet sig til at sende Ministeriet de Oplysninger, Stein havde til- vejebragt. Selskabets direkte Indflydelse paa Danmarks Mælkeri- drift var som sagt tildels afbrudt, Ulæmperne herved mær- kedes ofte, og herpaa maatte der raades Bod. Navnlig var Trangen til Vejledning i de enkelte Landbrug særlig stor, dels paa Grund af den voksende Konkurrence, dels fordi Centrifugens Fremkomst paa mange Maader bragte Usikker- hed og Tvivl. Ingen Mand var tilstrækkelig uddannet til at overtage Konsulentstillingen ved Selskabet, og derfor henvendte Professor Segelcke, efter Aftale med Professor Jørgensen, sig til den polytekniske Læreanstalt for at høre, om den ikke kunde udpege en ung Polytekniker, der kunde uddannes til Selskabets Konsulent. Straks efter at Bernhard Bøggild (f. 1858) i Januar 1882 havde taget sin Eksamen, anmodede Professor Mads Jørgensen ham om at søge Segelcke, og Samtalen mel- lem de 2 Mænd førte til, at Bøggild i Februar sendte Selskabet et Andragende om paa dets Bekostning at blive uddannet i praktisk Mælkeribrug for muligvis at komme i Betragtning ved Besættelsen af den ledige Stilling som Selskabets Kon-