Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MÆLKERIBRUGET
155
sulent. Svaret kom omgaaende, Selskabet tilstod ham en
maanedlig Understøttelse af 100 Kr., Segelcke paatog sig
at lede hans Uddannelse, og allerede den 1. Marts 1882 rejste
han til »Jomfruens Egede« ved Fakse for at begynde Uddan-
nelsen. Denne stod paa i 4 Aar, en Tid afbrudt ved Aftjenel-
sen af Værnepligten, og gik saavel i praktisk som teoretisk
Retning. Bøggild besøgte forskellige veldrevne Herregaards-
mælkerier, hørte Professor Segelckes Forelæsninger paa Land-
bohøjskolen, arbejdede paa Forsøgslaboratoriet og studerede
fremmed Faglitteratur, endvidere foretog han nogle Uden-
landsrejser for at lære fremmede Landes Mælkeribrug at kende,
studere Bakteriologi, sætte sig ind i Afsætningsforholdene
for vore Produkter m. v., hvorefter han d. 1. April 1886 til-
traadte Stillingen som Selskabets Konsulent, varmt anbefalet
af Segelcke.
I Maj 1886 sendtes der Konsulenten en Skrivelse, i hvilken
det bl. a. hedder, at Selskabet »opfordrer Dem til at have
Deres Opmærksomhed henvendt paa den danske Mejeridrifts
Vilkaar og Tilstand og paa rationelle Midler til dens Fremme,
samt naar De finder Anledning dertil, da til Selskabet at ind-
komme med Betænkninger eller Forslag i saa Henseende,
ligesom man tillige anser det for ønskeligt, at De, forsaavidt
Deres Tid tillader det, og det ikke kommer i Strid med Deres
Gerning i Selskabets Tjeneste, bistaar saavel de landøkono-
miske Foreninger som de enkelte Privatmænd i Bestræbel-
serne for vor Mejeridrifts Udvikling. . . .«*)
1 omtrent 17 Aar var Bøggild i Landhusholdningsselska-
bets Tjeneste og gik i denne Tid fuldstændig op i sin Gerning.
Han besøgte en Mængde Mælkerier, besvarede mundtlige og
skriftlige Henvendelser, og hans kyndige Vejledning, hans
djærve, men retledende Kritik blev fulgt i vid Udstrækning,
thi snart indsaa Mælkeribrugets Folk, at han var en Ven af
dem og deres Gerning. I de første Aar fik hans Virksomhed
særlig Betydning for Andelsmælkeriernes Udvikling, for hvil-
ken Bøggild interesserede sig levende, og som han støttede
paa forskellig Vis, saaledes ved Udgivelsen af et lille, lære-
*) Fra Finansaaret 1899—1900 har Selskabet modtaget et aarligt Tilskud paa
3000 Kr. af Statskassen til dets Mælkerikonsulent-Virksomhed.