Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
MÆLKERIBRUGET
B. Bøggild.
rigt Skrift om »Andelsmælkerierne« (1887)*). Han medvirkede
ved Smørudstillingerne, var Censor ved Mælkeriskolerne,
holdt Foredrag Landet over, skrev talrige Artikler i vore Fag-
blade og udgav i 1890—91 et stort Skrift om »Mælkeribruget
i Danmark«, der er den første omfattende Haandbog om dette
og ligeligt tager Hensyn til dets Teori og Praksis. Endvidere
søgte Bøggild at gøre Udlandets Mælkeriforhold kendte hos
os, og han udgav 1897 en fortræffelig Bog om »Mælkeribruget
i fremmede Lande«. Ved talrige Rejser skaffede han sig Kund-
skab om Udlandets Fordringer,
var virksom til at søge efter
Midler til at tilfredsstille disse
og afværge Angreb paa vort
Smors Ry, det skyldtes ham
mere end nogen anden, at Harald
Faber i 1888 blev ansat som
Danmarks Landbrugskonsulent
i England og altsaa begyndte
sin betydningsfulde Virksomhed
for vort Mælkeribrug o. s. v.
Naar han fik Tid til at udrette
saa stort et Arbejde, var det
ikke blot fordi han var en myre-
flittig Mand, der i disse Aar stod
i sin bedste Manddomskraft,
men ogsaa fordi han forstod
den Kunst at begrænse sig;
alt hvad der vedrørte Mælkeribruget i snævrere eller videre
Forstand interesserede ham levende, hvorimod han ikke beskæf-
tigede sig med, hvad der laa udenfor. Som Faa udrettede han
en Dags Gerning, og hans Virksomhed i Selskabets Tjeneste
var derfor ogsaa paaskønnet i høj Grad. »Bøggild — udtalte
Kaptajn la-Cour engang — er altid paa sin Post, og den Mand,
der er det, er saa god som to.«
Da Bøggild var traadt i Selskabets Tjeneste, tog dets
Virksomhed for Mælkeribruget et nyt Opsving, indadtil ved
*) En saa kyndig Mand som den tidligere Sekretær i »Dansk Mejeristforening«,
H. Appel, udtaler i »Danske Mejerier«, 4. B., S. 293: »B.Bøggikls Betydning for vore
Andelsmejerier kan sidestilles med Th. B. Segelckes Betydning for Udviklingen
af Herregaardsmejerierne«.