Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
MÆLKERIBRUGET 165 Veje, man skulde gaa for at faa Forholdene i Staldene forbed- rede, sikre Mælkerierne Leveringen af god og ren Mælk m. m. Blandt andet tænkte man sig at føre Tilsyn i hver Mejerikreds ved Hjælp af Kontrolassistenter, Kontroludvalg eller Stald- inspektører og at uddele Præmier eller yde andre Opmuntrin- ger til Røgtere og Malkepiger. Den søgte Bevilling blev imid- lertid ikke givet. De forskellige Angreb og Beskyldninger, der i Løbet af 1880’erne og 90’erne blev rettede mod vort Smør, men som iøvrigt nu aftog, gjorde det indlysende, at vi burde bestræbe os for at levere saa fine og holdbare Produkter som mulig. Et Middel hertil var selvfølgelig en tidssvarende, fyldig Ud- dannelse af Mælkeripersonalet. Tidligere var Arbejdet med Mælk, Fløde og Smør Kvindegerning, nu var der med Andels- mælkeriernes Fremkomst opvokset en ny Klasse Fagmænd: Mælkeribestyrere, Undermejerister og mandlige Lærlinge. Det store Antal Fælles- og Andelsmælkerier — af de sidste var der i Tiden fra 1882 til 90 incl. ialt bygget ikke mindre end ca. 800 ■— medførte, at det ofte var vanskeligt at faa en dygtig Mejerist eller Mejerske til en ledig Plads, thi vi havde ikke et saa stort Antal dygtige Praktikere, som der nu var Brug for. Samtidig var Fordringerne til Dueligheden bleven større, for- di de Krav, der stilledes til Produktets Kvalitet, voksede, og fordi Brugen af Maskiner havde faaet stor Betydning. Hvor udmærket den overordnede Ledelse af vor Mælkeridrift end var, kunde den dog ikke føre Faget frem, som den skærpede Konkurrence krævede det, naar det skortede paa de egentlig ar- bejdende Kræfters dygtige, solide Uddannelse. Spørgsmaalet om Mælkeripersonalets Uddannelse havde tidligt været fremme. Alt i 1875 fremhævede Selskabets da- værende Konsulent, Segelcke, det ønskelige i, at der blev givet Mænd og Kvinder, helst efter at de havde været 1 eller 2 Aar i selvstændig Virksomhed som Mejeribestyrere og Mejersker, Adgang til et Par Maaneders Videreuddannelse, og i 1885 foretog Kandidat Bøggild paa Selskabets Foranstaltning en Rejse til Tyskland, Frankrig, Italien og Schweiz bl. a. for at sætte sig ind i Mælkeripersonalets Uddannelse i disse Lande.