Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MÆLKERIBRUGET
165
Veje, man skulde gaa for at faa Forholdene i Staldene forbed-
rede, sikre Mælkerierne Leveringen af god og ren Mælk m. m.
Blandt andet tænkte man sig at føre Tilsyn i hver Mejerikreds
ved Hjælp af Kontrolassistenter, Kontroludvalg eller Stald-
inspektører og at uddele Præmier eller yde andre Opmuntrin-
ger til Røgtere og Malkepiger. Den søgte Bevilling blev imid-
lertid ikke givet.
De forskellige Angreb og Beskyldninger, der i Løbet af
1880’erne og 90’erne blev rettede mod vort Smør, men som
iøvrigt nu aftog, gjorde det indlysende, at vi burde bestræbe
os for at levere saa fine og holdbare Produkter som mulig.
Et Middel hertil var selvfølgelig en tidssvarende, fyldig Ud-
dannelse af Mælkeripersonalet. Tidligere var Arbejdet med
Mælk, Fløde og Smør Kvindegerning, nu var der med Andels-
mælkeriernes Fremkomst opvokset en ny Klasse Fagmænd:
Mælkeribestyrere, Undermejerister og mandlige Lærlinge. Det
store Antal Fælles- og Andelsmælkerier — af de sidste var
der i Tiden fra 1882 til 90 incl. ialt bygget ikke mindre end ca.
800 ■— medførte, at det ofte var vanskeligt at faa en dygtig
Mejerist eller Mejerske til en ledig Plads, thi vi havde ikke et
saa stort Antal dygtige Praktikere, som der nu var Brug for.
Samtidig var Fordringerne til Dueligheden bleven større, for-
di de Krav, der stilledes til Produktets Kvalitet, voksede, og
fordi Brugen af Maskiner havde faaet stor Betydning. Hvor
udmærket den overordnede Ledelse af vor Mælkeridrift end
var, kunde den dog ikke føre Faget frem, som den skærpede
Konkurrence krævede det, naar det skortede paa de egentlig ar-
bejdende Kræfters dygtige, solide Uddannelse.
Spørgsmaalet om Mælkeripersonalets Uddannelse havde
tidligt været fremme. Alt i 1875 fremhævede Selskabets da-
værende Konsulent, Segelcke, det ønskelige i, at der blev givet
Mænd og Kvinder, helst efter at de havde været 1 eller 2 Aar
i selvstændig Virksomhed som Mejeribestyrere og Mejersker,
Adgang til et Par Maaneders Videreuddannelse, og i 1885
foretog Kandidat Bøggild paa Selskabets Foranstaltning en
Rejse til Tyskland, Frankrig, Italien og Schweiz bl. a. for at
sætte sig ind i Mælkeripersonalets Uddannelse i disse Lande.