Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
MÆLKERIBRUGET
Herom holdt han i Efteraaret s. A. Foredrag i Selskabet, og
han foreslog, at det skulde oprette toaarige Lærekursus for
Mejersker og Mejerister efter en af ham nærmere udarbejdet
Plan. Forslaget kunde imidlertid ikke gennemføres af Mangel
paa tilstrækkelige Midler.
Men Tiden gik og Sagen hastede. Efter Samraad mellem
Selskabet, Bøggild og »Dansk Mejeristforening« sendte den
sidste i 1890 Selskabet en Anmodning om paany at tage Sporgs-
maalet under Overvejelse, og det nedsatte da et Udvalg paa
7 Medlemmer, nemlig som Repræsentanter for Mejeristfor-
eningen: Forpagter Hempel Syberg og Mælkeribestyrerne
Justesen og O. Hansen, medens følgende indtraadte paa Sel-
skabets Vegne: Professor Segelcke (Formand), Konsulent
Boggild (Sekretær),. Hofjægermester F. Friis og Etatsraad
H. Valentiner. Udvalget afgav i Juni Maaned 1891 en Betænk-
ning, i hvilken det udtalte, at der for Tiden ikke var Mangel
paa Mejerister og Mejersker, men at mange af de i de senere
Aar oprettede Andelsmælkerier blev bestyrede af Mænd, som
dels ikke havde faaet tilstrækkelig praktisk Uddannelse og
dels manglede den alsidige Erfaring, der var nødvendig for
Lederen af en saa betydelig Virksomhed, som de fleste Andels-
mælkerier hurtig udviklede sig til at blive. Udvalget foreslog
derfor, at man foreløbig ikke søgte at uddanne flere Mejersker
og Mejerister, men bestræbte sig for at dygtiggøre dem,
der var i Stilling, til at udfylde denne bedre end hidtil. Derfor
burde nogle af de bedst drevne Mælkerier og enkelte Herre-
gaarde benyttes som Læresteder, Mælkeriskolerne skulde støttes
og eventuelt udvides, og Videreuddannelsen og dens Varighed
afpasses efter vedkommende Mejerskes og Mejerists personlige
Forhold, tidligere Uddannelse og nuværende Virksomhed.
Selskabet burde paatage sig Ledelsen af Uddannelsen og
Udgifterne ved den søges dækkede ved en Bevilling paa de
aarlige Finanslove.
Udvalget Forslag blev vedtaget paa Selskabets Bestyrel-
sesmøde i Juli 1891 og derefter indsendt til Ministeriet, det
tiltraadtes af Regering og Rigsdag og paa Finansloven for
1892—93 blev der for første Gang bevilget 6000 Kr. til Mejer-
skers og Mejeristers Videreuddannelse; paa Ministeriets An-
modning udarbejdede Selskabet den detaillerede Plan for