Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
166 MÆLKERIBRUGET Herom holdt han i Efteraaret s. A. Foredrag i Selskabet, og han foreslog, at det skulde oprette toaarige Lærekursus for Mejersker og Mejerister efter en af ham nærmere udarbejdet Plan. Forslaget kunde imidlertid ikke gennemføres af Mangel paa tilstrækkelige Midler. Men Tiden gik og Sagen hastede. Efter Samraad mellem Selskabet, Bøggild og »Dansk Mejeristforening« sendte den sidste i 1890 Selskabet en Anmodning om paany at tage Sporgs- maalet under Overvejelse, og det nedsatte da et Udvalg paa 7 Medlemmer, nemlig som Repræsentanter for Mejeristfor- eningen: Forpagter Hempel Syberg og Mælkeribestyrerne Justesen og O. Hansen, medens følgende indtraadte paa Sel- skabets Vegne: Professor Segelcke (Formand), Konsulent Boggild (Sekretær),. Hofjægermester F. Friis og Etatsraad H. Valentiner. Udvalget afgav i Juni Maaned 1891 en Betænk- ning, i hvilken det udtalte, at der for Tiden ikke var Mangel paa Mejerister og Mejersker, men at mange af de i de senere Aar oprettede Andelsmælkerier blev bestyrede af Mænd, som dels ikke havde faaet tilstrækkelig praktisk Uddannelse og dels manglede den alsidige Erfaring, der var nødvendig for Lederen af en saa betydelig Virksomhed, som de fleste Andels- mælkerier hurtig udviklede sig til at blive. Udvalget foreslog derfor, at man foreløbig ikke søgte at uddanne flere Mejersker og Mejerister, men bestræbte sig for at dygtiggøre dem, der var i Stilling, til at udfylde denne bedre end hidtil. Derfor burde nogle af de bedst drevne Mælkerier og enkelte Herre- gaarde benyttes som Læresteder, Mælkeriskolerne skulde støttes og eventuelt udvides, og Videreuddannelsen og dens Varighed afpasses efter vedkommende Mejerskes og Mejerists personlige Forhold, tidligere Uddannelse og nuværende Virksomhed. Selskabet burde paatage sig Ledelsen af Uddannelsen og Udgifterne ved den søges dækkede ved en Bevilling paa de aarlige Finanslove. Udvalget Forslag blev vedtaget paa Selskabets Bestyrel- sesmøde i Juli 1891 og derefter indsendt til Ministeriet, det tiltraadtes af Regering og Rigsdag og paa Finansloven for 1892—93 blev der for første Gang bevilget 6000 Kr. til Mejer- skers og Mejeristers Videreuddannelse; paa Ministeriets An- modning udarbejdede Selskabet den detaillerede Plan for