Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MÆLKERIBRUGET 173
Vogne, ca. 50, blev ombyggede til større Lasteevne og til
at kunne føres ind paa de private Baner. SammeAar udsatte
Selskabet sammen med Dansk Mejeristforening en Prisopgave
vedrørende Bygningsplaner for Andelsmælkerier. Der ind-
kom 5 Besvarelser, af hvilke Ingeniør C. F. Lunds blev præ-
mieret og offentliggjort i »Tidsskrift for Landøkonomi«,
1895.
I Aaret 1896 blev der i Selskabet rejst en Sag, som fik
stor Betydning for vort Mælkeribrug, nemlig Mærkning af
dansk Smør. Spørgsmaalet havde tidligere været fremme,
baade i Fællesforeningerne og i Selskabet, i Rigsdagen og
indenfor Ministeriet, uden at det var lykkedes at komme
til et Resultat. Paa Selskabets Bestyrelsesmøde i Juli 1896
kom man, under Forhandlingerne om abnormt Smør, ind
paa en Drøftelse af Mulighederne for at finde Midler til at
forhindre, at udenlandsk Smør blev solgt i England som
dansk, og det oplystes, at der i omtrent hvert Nummer af
The Grocer fandtes Udtalelser af vore Konkurrenter om, at
Smør, der solgtes som dansk, ofte var finsk, russisk eller
andet. Fra flere Sider blev det fremhævet, at det vilde være
meget vanskeligt at finde Midler til Forhindring heraf, me-
dens Gaardejer Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard, og
Direktør M. Nielsen, Hjørring Andelsslagteri, stærkt hæv-
dede, at man ikke burde hælme, før der var fundet et Middel
til at komme Ondet til Livs, og den sidste foreslog Nedsæt-
telsen af et Udvalg til at undersøge Sagen. Dette vedtoges,
og Udvalget kom foruden af A. og M. Nielsen til at bestaa
af Etatsraad H.Valentiner og Kaptajn la Cour. Paa det næ-
ste Bestyrelsesmøde var Sagen atter fremme, og det blev op-
lyst, at Udvalget ikke havde været sammenkaldt, fordi der
ikke var fremsat noget Forslag til Sagens Løsning. Denne
hremgangsmaade blev kritiseret af de to Herrer Nielsen, men
forsvaret af Præsidiet. Det vedtoges, at Udvalget fremdeles
skulde betragtes som siddende, og at det kunde tilkalde
Konsulent Bøggild. I Marts 1897 holdt det sit første Møde,
paa hvilket Mening stod ret skarpt mod Mening. Det be-
sluttedes derfor at nedsætte et Underudvalg af A. og M.
Nielsen samt Bøggild — alle tre stærkt interesserede for at
naa til en Løsning—til at fremkomme med et positivt For-