Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
MÆLKERIBRUGET 173 Vogne, ca. 50, blev ombyggede til større Lasteevne og til at kunne føres ind paa de private Baner. SammeAar udsatte Selskabet sammen med Dansk Mejeristforening en Prisopgave vedrørende Bygningsplaner for Andelsmælkerier. Der ind- kom 5 Besvarelser, af hvilke Ingeniør C. F. Lunds blev præ- mieret og offentliggjort i »Tidsskrift for Landøkonomi«, 1895. I Aaret 1896 blev der i Selskabet rejst en Sag, som fik stor Betydning for vort Mælkeribrug, nemlig Mærkning af dansk Smør. Spørgsmaalet havde tidligere været fremme, baade i Fællesforeningerne og i Selskabet, i Rigsdagen og indenfor Ministeriet, uden at det var lykkedes at komme til et Resultat. Paa Selskabets Bestyrelsesmøde i Juli 1896 kom man, under Forhandlingerne om abnormt Smør, ind paa en Drøftelse af Mulighederne for at finde Midler til at forhindre, at udenlandsk Smør blev solgt i England som dansk, og det oplystes, at der i omtrent hvert Nummer af The Grocer fandtes Udtalelser af vore Konkurrenter om, at Smør, der solgtes som dansk, ofte var finsk, russisk eller andet. Fra flere Sider blev det fremhævet, at det vilde være meget vanskeligt at finde Midler til Forhindring heraf, me- dens Gaardejer Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard, og Direktør M. Nielsen, Hjørring Andelsslagteri, stærkt hæv- dede, at man ikke burde hælme, før der var fundet et Middel til at komme Ondet til Livs, og den sidste foreslog Nedsæt- telsen af et Udvalg til at undersøge Sagen. Dette vedtoges, og Udvalget kom foruden af A. og M. Nielsen til at bestaa af Etatsraad H.Valentiner og Kaptajn la Cour. Paa det næ- ste Bestyrelsesmøde var Sagen atter fremme, og det blev op- lyst, at Udvalget ikke havde været sammenkaldt, fordi der ikke var fremsat noget Forslag til Sagens Løsning. Denne hremgangsmaade blev kritiseret af de to Herrer Nielsen, men forsvaret af Præsidiet. Det vedtoges, at Udvalget fremdeles skulde betragtes som siddende, og at det kunde tilkalde Konsulent Bøggild. I Marts 1897 holdt det sit første Møde, paa hvilket Mening stod ret skarpt mod Mening. Det be- sluttedes derfor at nedsætte et Underudvalg af A. og M. Nielsen samt Bøggild — alle tre stærkt interesserede for at naa til en Løsning—til at fremkomme med et positivt For-