Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MÆLKERIBRL’GET
175
tilvejebragt ad Lovgivningsvejen, ikke kunde beskyttes
retsligt i England og altsaa ikke kunde gøre den tilsigtede
Nytte. Udvalget havde derfor rettet sin Opmærksomhed
paa dels at klarlægge de Handelssædvaner, som danske Smør-
producenter fandt stridende mod deres Interesser, dels at
komme til Klarhed over, hvad der under den dagældende
Lovgivning kunde gøres for at beskytte dansk Smør ved et
Fællesmærke. Med Henvisning til et af Faber tidligere frem-
sat Forslag om et Fællesmærke for dansk Flæsk gav Udvalget
følgende Anvisning paa, hvorledes danske Smørproducenter
»i Ly af den alt bestaaende Lovgivning« kunde naa det længe
attraaede Maal: »Et Andelsmejeri kan lade et bestemt Mærke
registrere for sig. Dette kan bestaa af en bestemt Tegning
som Ramme udenom Ordene »Danish. Produce« med eller
uden Vedføjelse af Mejeriets Navn, men kan ogsaa bestaa af
eller indeholde andre Mærker. Mejeriet kan derefter tillade
andre Mejerier at benytte det indregistrerede Mærke — even-
tuelt med Forandring af det vedføjede Mejerinavn«. For-
holdets Ordning nødvendiggør, »at der træffes en Overens-
komst indbyrdes mellem de interesserede Mejerier. Ved en
saadan Overenskomst maa paa den ene Side Tilladelsen til
at benytte Mærket tilsikres samtlige de kontraherende Meje-
rier, medens disse paa den anden Side maa sikre sig, at det
Mejeri, for hvilket Mærket er registreret, ikke tillader andre
at benytte dette, og at det er pligtigt, naar saadant ønskes,
at gøre Ansvar gældende overfor enhver, der uden Hjemmel
benytter det.«
Selskabet behandlede paa sit Bestyrelsesmøde i December
1898 Betænkningen: den blev forelagt til Efterretning, offent-
liggjort i »Tidsskrift for Landøkonomi« 1899 og sendt til
Ministeriet og Rigsdagens Medlemmer.
Betænkningen angav i Virkeligheden Vejen, Mælkeri-
bruget selv kunde betræde uden at paakalde Lovgivnings-
magtens Medvirken, og det betraadte Vejen resolut. De 3
provinsielle Fællesforeninger for Mælkeribruget havde 1899
sluttet sig sammen i »De samvirkende danske Mejeriforenin-
ger«. Disse nedsatte et Udvalg til at arbejde for Sagen, og alle-
rede i 1900 stiftedes »Danske Mejeriers Smørmærkeforening«
netop med det Formaal, som Selskabets Udvalg havde peget