Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
MÆLKERIBRL’GET 175 tilvejebragt ad Lovgivningsvejen, ikke kunde beskyttes retsligt i England og altsaa ikke kunde gøre den tilsigtede Nytte. Udvalget havde derfor rettet sin Opmærksomhed paa dels at klarlægge de Handelssædvaner, som danske Smør- producenter fandt stridende mod deres Interesser, dels at komme til Klarhed over, hvad der under den dagældende Lovgivning kunde gøres for at beskytte dansk Smør ved et Fællesmærke. Med Henvisning til et af Faber tidligere frem- sat Forslag om et Fællesmærke for dansk Flæsk gav Udvalget følgende Anvisning paa, hvorledes danske Smørproducenter »i Ly af den alt bestaaende Lovgivning« kunde naa det længe attraaede Maal: »Et Andelsmejeri kan lade et bestemt Mærke registrere for sig. Dette kan bestaa af en bestemt Tegning som Ramme udenom Ordene »Danish. Produce« med eller uden Vedføjelse af Mejeriets Navn, men kan ogsaa bestaa af eller indeholde andre Mærker. Mejeriet kan derefter tillade andre Mejerier at benytte det indregistrerede Mærke — even- tuelt med Forandring af det vedføjede Mejerinavn«. For- holdets Ordning nødvendiggør, »at der træffes en Overens- komst indbyrdes mellem de interesserede Mejerier. Ved en saadan Overenskomst maa paa den ene Side Tilladelsen til at benytte Mærket tilsikres samtlige de kontraherende Meje- rier, medens disse paa den anden Side maa sikre sig, at det Mejeri, for hvilket Mærket er registreret, ikke tillader andre at benytte dette, og at det er pligtigt, naar saadant ønskes, at gøre Ansvar gældende overfor enhver, der uden Hjemmel benytter det.« Selskabet behandlede paa sit Bestyrelsesmøde i December 1898 Betænkningen: den blev forelagt til Efterretning, offent- liggjort i »Tidsskrift for Landøkonomi« 1899 og sendt til Ministeriet og Rigsdagens Medlemmer. Betænkningen angav i Virkeligheden Vejen, Mælkeri- bruget selv kunde betræde uden at paakalde Lovgivnings- magtens Medvirken, og det betraadte Vejen resolut. De 3 provinsielle Fællesforeninger for Mælkeribruget havde 1899 sluttet sig sammen i »De samvirkende danske Mejeriforenin- ger«. Disse nedsatte et Udvalg til at arbejde for Sagen, og alle- rede i 1900 stiftedes »Danske Mejeriers Smørmærkeforening« netop med det Formaal, som Selskabets Udvalg havde peget