Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

176 MÆLKERIBRUGET paa. I Løbet af faa Aar havde Foreningen, hvis energiske For- mand var Gaardejer Anders Nielsen, samlet alle Landets Mælke- rier i sig: ved dens Generalforsamling i 1906 var 1315 af Landets 1328 Mælkerier Medlemmer af Foreningen. Dens Mærke, 4 Lurer, blev 1901 i Smørmærkeforeningens Navn registreret i England med Ordene »Danish Butter« og »Lur Brand«, medens man herhjemme af Hensyn til den danske Lovgivning maatte gaa den Omvej at lade horstandei Niels Pedersen som Indehaver af Ladelund Mælkeri registrere Mær- ket for derefter straks at tillade alle de i Smørmærkefor- eningen indmeldte Mælkerier at benytte det. Snart viste det sig, at Mærket havde en heldig Indflydelse paa vort Smørs Salg i England, idet Prisforskellen mellem dansk Smør paa den ene Side og finsk, russisk og svensk paa den anden blev betydelig større til Gunst for vort Smør. Det var derfor forstaaeligt, at Landbruget ønskede Mærket gjort tvungent og taget under Statens Forsorg, for at vi sta- dig kunde være paa den rigtige Side. Dette førte først til Loven af 30. Marts 1906 og senere til Loven af 30. April 1911 om Handel med Smør og fremmede Landbrugsprodukter, der paa vigtige Omraader har skabt et -Værn for danske Landbrugsvarer mod Bedragerier. Det var altsaa Landhusholdningsselskabets Udvalgs- betænkning, der gav Stødet til, at den tidligere rejste, fam- lende Bevægelse blev ledet ind paa farbar Vej og medførte Resultater af blivende Betydning for vort Mælkeribrug. — Mælkeribrugets stærke Udvikling og voksende Be- tydning medførte andre Krav end om Mærkning af Smørret. Saaledes Kravet om en særlig Statistik til Belysning af Om- kostningerne ved Produkternes Fremstilling og Nettoudbyt- tes Størrelse, thi en Sammenstilling af Mælkenernes Drifts- regnskaber vilde være meget belærende, den vilde give det enkelte Mælkeri Lejlighed til Sammenligning med andre Mælkeriers tilsvarende Indtægts- og Udgiftsposter og derved Lejlighed til at anstille Betragtninger over, hvorledes Ind- tægten kunde forøges og Udgifterne formindskes. Der var tidligere udført forskellige spredte Arbejder, der tog Sigte herpaa. Saa vist vides, blev det første Forsøg paa at indsamle og bearbejde et Regnskabsmateriale fra Andels-