Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
HUSDYRBRUGET 201 England, og i nogle Aar var Slagtningsinspektøren i Esbjerg til Raadighed for Selskabet. — I Fortsættelse af ovenstaaende hidsættes følgende korte Redegørelse af, hvorledes Forholdene senere udviklede sig. Til Bretland kunde vi til Verdenskrigens Udbrud i August 1914 kun sende Kød. Tyskland indførte ved Lov af 25. Juni 1895 10 Dages Karantæne overfor Hornkvæg, Faar og Svin, i December 1895 forbød det Indførsel af levende Svin og raa S vineprodukter (i August 1896 ogsaa af letsaltede),. det paa- bød fra 15. Februar 1897 Tuberkulinprøve paa det indførte Kvæg og Aaret efter, at alle ad Søvejen fra Norge, Sverige og Danmark kommende Dyr skulde underkastes Tuberkulin- undersøgelse, syge og mistænkelige Dyr skulde føres søværts tilbage eller tilintetgøres efter 20 Dages Forløb, medens sunde Dyr blev udelukkede fra den fri Omsætning for at slagtes i offentlige Slagtehuse. Disse sanitære Bestemmelser blev saa generende, at vi for en væsentlig Del gik over til Udførsel af Kød, i enkelte Aar blev saaledes kun godt en Tredjedel af vort Kvæg udført levende, men noget ind i dette Aarhun- drede gik vi dog igen over til delvis Udførsel af levende Kvæg, da den tyske Toldforandring fra 1906 atter gjorde dette fordelagtigere. Ved Verdenskrigens Begyndelse gik saa godt som alt det levende Kvæg og det meste af Kødet til Tyskland, ogsaa Norge købte noget af begge Dele og England af Kødet. I de Raadslagninger, som de tyske Bestemmelser medførte, tog Selskabet imidlertid ingen eller kun ringe Del, efter at først Kaptajn la Cour og senere Etatsraad R. Schou var an- satte som Ministeriets Tilsynsførende ved Landbrugets Udfør- selsforhold. Det var ikke blot vore Udførselsforhold for Kvæg, men ogsaa for Svin, der i forrige Aarhundredes sidste Decennium lagde Beslag paa Landhusholdningsselskabets Opmærksom- hed. Som vel bekendt var det Fremgangen i vort Mælkeribrug, som medførte, at Svinenes Tal voksede stærkt. Ved Kreatur- tællingen 1861 fandtes der kun ca. 300,000 Svin her i Lan- det, 1881 var Tallet steget til 527,000, 1888 til 771,000 og ti