Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

202 HUSDYRBRUGET Aar senere til 1,168,000. Udførselen af levende Svin voksede med disses Antal og naaede i Femaaret 1881—85 sit Højde- punkt, da den i aarligt Gennemsnit var næsten 300,000 Stkr. Samtidig tog Flæskeudførselen Opsving med de første Privat- slagteriers Oprettelse i Midten af 1860’erne, og navnlig i Løbet af 80’erne var Eksporten i stærk Fremgang: den ud- gjorde af (indenlandsk) Flæsk og Skinker i aarligt Gennem- snit af Femaaret 1881—85 ca. 8 Mill. kg. og i det følgende Femaar 24 Millioner kg. Vor Udførsel af levende Svin gik til Tyskland (Hamborg), af Flæsk til Storbritannien. I Foraaret 1883 fik vi Meddelelse om, at den tyske Regering paatænkte at indføre forskellige Foranstaltninger, som vilde medføre en følelig Indskrænkning i vor fri Afsætning til Tyskland. Selskabet besluttede derfor til Ministeriet at indgaa med en Betænkning, som paaviste det Omfang, denne Handel havde faaet, og de Ulemper, der vilde følge af en plud- selig Indgriben i og Omordning af vor Udf ørsel. Da de nødvendige Data til Belysning heraf var samlede, men før Indstillingen var afsendt, modtog Selskabet fra Grosserer-Societetet en Henstilling om, at de 2 Institutioner skulde arbejde i F'ælles- skab i denne Sag. Hertil erklærede Selskabet sig villigt, og man enedes om Hovedpunkterne i de 2 Indstillinger, som sendtes Ministeriet. Endvidere besluttede Selskabet at under- søge, om der muligvis kunde findes andre Handelspladser for vore Svin, og det sendte Konsulent Jessen til Hamborg, Belgien og Holland for at undersøge Forholdene. Han paa- viste i en udførlig Betænkning Vilkaarene for Handelen med Svin i Belgien og Holland og udtalte, at begge Lande frem- bød flere gode Betingelser for Afsætning, men at der var for- skellige Spørgsmaal vedrørende denne, »som Fremtiden alene kan besvare.« Denne Gang drev Faren over, men i September 1887 viste der sig S vinedifteritis paa et Par Lossepladser nær Køben- havn, fra hvilke den bredte sig noget, og den 29. November s. A. forbød Tyskland al Indførsel af vore Svin, Pølser og Flæsk. Forbudet ramte føleligt. Vel havde Svineavlen i de nærmest foregaaende Aar undergaaet en Strømkæntring i mange Egne, paa hvilke man havde forladt Produktionen af store, fede Svin for at gaa over til Sengsvin, passende for