Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206
HUSDYRBRUGET
blive optalte af en paalidelig Mand Søndag Formiddag og
Opgørelsen straks blive telegraferet ti] Sekretæren for Agen-
ternes Forening i London samt meddelt de indberettende
Slagterier, ligesom disse ogsaa kunde faa telegrafisk Medde-
lelse fra London om Størrelsen af Slagtningerne i Irland og
Priserne for Flæsk i den forløbne Uge. Nu erklærede 26 Slag-
terier, langt den overvejende Del af dem, sig villige til at ind-
sende ugentlige Meddelelser, og Foranstaltningen, der havde
heldige Følger, begyndte i Efteraaret 1891. Kyndige Folk
anslog, at den gavnede vore Slagterier med mindst 20,000
Pd. St. (eller over 360,000 Kr.) om Aaret. Samarbejdet mellem
Slagterierne og Selskabet ophørte i 1895. Grundene hertil
var to: flere Slagterier holdt nu op med at indberette, og det
viste sig, at de af Selskabet til London sendte Meddelelser
ikke holdtes fuldstændig hemmelige, men sivede ud til Fiæske-
børsen og Køberne, et Forhold, som Selskabet beklagede,
men stod fuldstændig magtesløs overfor.
— Ogsaa med vor Udførsel af Æg til Storbritannien
beskæftigede Selskabet sig i hine Aar. Denne Udførsel var
vokset stærkt i Løbet af 1870’erne og 80’erne og naaede
i Gennemsnit af Femaaret 1886—90 ca. 5 Mill. Snese til en
Værdi af omtrent lige saa mange Kroner. Englænderne var
til at begynde med tilfredse med vore Æg, men senere vendte
Bladet sig, og i Foraaret 1889 modtog Selskabet fra flere større
Handlende i England Klager over den Maade, paa hvilken
Danskerne drev Handelen med Æg. Englænderne fremhævede
bl. a., at mange Æg, der angaves at være afsendte som friske,
viste sig ved Ankomsten at være hengemte og fordærvede,
og at danske Eksportører ofte blandede russiske og andre
billige fremmede Æg i Sendinger, der solgtes som danske.
Klagerne truede med, at mange engelske Handlende vilde
ophøre at føre danske Æg, hvis Forholdene ikke bedredes.
Det stod straks Selskabet klart, at man maatte bringe disse
Klager til at standse, da det ellers vilde have meget farlige
Følger for vor Æghandel. For at faa Klarhed over, i hvilket
Omfang de anførte Misligheder fandt Sted, sendte Selskabet
til 22 danske Ægeksportører en Skrivelse, i hvilken det gjorde
dem bekendt med Klagerne og anmodede dem om at med-