Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HUSDYRBRUGET
223
m. m. Og efterhaanden opstod der en vis Friktion mellem Kon-
sulenten og det Udvalg, han sorterede under. Efter Overens-
komst med Slagteriernes Bestyrelse fratraadte Madsen den 1.
Juni 1907 Konsulentstillingen, der ikke senere er bleven besat.
—■ Som omtalt i Afsnittet om Udgivelsen af Skrifter har
Selskabet gentagne Gange udsat Prisopgaver ojn Forhold af
Interesse vedrørende Svineavlen, ligesom det oftere paa sine
Foredragsmøder har faaet fremdraget saadanne Forhold, t.
Eks. vedrørende: Tilberedning og Afsætning af Flæsk; Frem-
gangsmaaden og Fordelen ved »autocure«, o: Selvsaltning af
Flæsk; Hygiejnen i Svineslagterierne; de smitsomme S vine-
sygdomme og deres Bekæmpelse; Svineavlens Stilling under
Verdenskrigen og Fremtidsudsigter osv. Endelig kan det næv-
nes, at Selskabet i 1917 af Philip W. Heymans Legat ydede
Statskonsulent Mørkeberg en Understøttelse af 2000 Kr. for at
foretage forskellige Undersøgelser vedrørende Svineavlen samt
til en Rejse for at undersøge svenske Centre for Yorkshires vin.
Ogsaa med Spørgsmaalet om Oprettelsen af Avlscentre for
Kvæg har Selskabet beskæftiget sig.
Da med Andelsmælkeriernes Fremvækst Arbejdet inden-
for Kvægavlen blev optaget jned større Energi og mere jnaal-
bevist end fordum, indsaa fremsynte Mænd, at Dyrskuerne
ikke længere kunde slaa til, naar man vilde finde de til Spred-
ning af Avlsdyr egnede Besætninger. Man jnaatte have et sik-
rere, mere vejledende Middel end et Dyrskue var, for at faa de
Kvæghold frem, som rummede Racens største Avlssoliditet.
Man begyndte derfor indenfor de enkelte Provinser — Fyn var
Foregangslandet — at indbyde de mere fremskredne Opdræt-
tere til indbyrdes Konkurrence mellem deres Kvæghold. Først
strakte Konkurrencerne sig over et Aar, senere blev de toaarige
og udvidede i forskellige Retninger, og ved Hjælp af dem fik
man udpeget Besætninger med en saadan Avlsværdi, at de
kunde virke fremmende paa den almindelige Landavl, tjene
som Avlscentre for denne. Konkurrencerne var imidlertid dyre
at iværksætte, hvorfor Staten efter nogle Aars Forløb ydede
Sagen sin Støtte.
I en Skrivelse af 20. Januar 1897 anmodede Ministeriet om