Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

HUSDYRBRUGET 223 m. m. Og efterhaanden opstod der en vis Friktion mellem Kon- sulenten og det Udvalg, han sorterede under. Efter Overens- komst med Slagteriernes Bestyrelse fratraadte Madsen den 1. Juni 1907 Konsulentstillingen, der ikke senere er bleven besat. —■ Som omtalt i Afsnittet om Udgivelsen af Skrifter har Selskabet gentagne Gange udsat Prisopgaver ojn Forhold af Interesse vedrørende Svineavlen, ligesom det oftere paa sine Foredragsmøder har faaet fremdraget saadanne Forhold, t. Eks. vedrørende: Tilberedning og Afsætning af Flæsk; Frem- gangsmaaden og Fordelen ved »autocure«, o: Selvsaltning af Flæsk; Hygiejnen i Svineslagterierne; de smitsomme S vine- sygdomme og deres Bekæmpelse; Svineavlens Stilling under Verdenskrigen og Fremtidsudsigter osv. Endelig kan det næv- nes, at Selskabet i 1917 af Philip W. Heymans Legat ydede Statskonsulent Mørkeberg en Understøttelse af 2000 Kr. for at foretage forskellige Undersøgelser vedrørende Svineavlen samt til en Rejse for at undersøge svenske Centre for Yorkshires vin. Ogsaa med Spørgsmaalet om Oprettelsen af Avlscentre for Kvæg har Selskabet beskæftiget sig. Da med Andelsmælkeriernes Fremvækst Arbejdet inden- for Kvægavlen blev optaget jned større Energi og mere jnaal- bevist end fordum, indsaa fremsynte Mænd, at Dyrskuerne ikke længere kunde slaa til, naar man vilde finde de til Spred- ning af Avlsdyr egnede Besætninger. Man jnaatte have et sik- rere, mere vejledende Middel end et Dyrskue var, for at faa de Kvæghold frem, som rummede Racens største Avlssoliditet. Man begyndte derfor indenfor de enkelte Provinser — Fyn var Foregangslandet — at indbyde de mere fremskredne Opdræt- tere til indbyrdes Konkurrence mellem deres Kvæghold. Først strakte Konkurrencerne sig over et Aar, senere blev de toaarige og udvidede i forskellige Retninger, og ved Hjælp af dem fik man udpeget Besætninger med en saadan Avlsværdi, at de kunde virke fremmende paa den almindelige Landavl, tjene som Avlscentre for denne. Konkurrencerne var imidlertid dyre at iværksætte, hvorfor Staten efter nogle Aars Forløb ydede Sagen sin Støtte. I en Skrivelse af 20. Januar 1897 anmodede Ministeriet om