Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

224 HUSDYRBRUGET at jnaatte blive bekendt med Selskabets Anskuelse angaaende Statsunderstøttelse af Avlscentre for Husdyr. I den An- ledning indbød Selskabet Statens Husdyrbrugskonsulenter til et Møde, paa hvilket Præsidiet fremsatte sit Standpunkt, som i Hovedtrækkene gik ud paa følgende: Det kunde faa stor Be- tydning for vor Husdyravl, hvis Staten vilde yde sin, Bistand paa en saadan Maade, at Understøttelsen kom til at virke som en Spore for de af vore dygtigste Opdrættere, den kom til Gode, uden at den samtidig hemmede andre Opdrætteres anerkendel- sesværdige Bestræbelser, som endnu ikke havde vundet Sta- tens Støtte; endvidere burde Understøttelsen staa i Forhold til den Nytte, de understøttede Avlscentre ydede Husdyrholdet i Almindelighed baade i Avls- og i Brugsbesætninger; endelig burde den paatænkte nye Foranstaltning bringes i en vis orga- nisk Forbindelse med de Foranstaltninger til Kvægbrugets Fremme, der i Form af Bedømmelse af hele Besætningen alle- rede var optagne. Da Husdyrbrugskonsulenterne kunde slutte sig til dette Standpunkt, anmodede Selskabet dem om at fremkomme med en Indstilling angaaende Sagen. I deres Be- tænkning fremhævede de Avlscentrenes Betydning, de økono- miske Vanskeligheder, de havde at kæmpe imod, og Vigtig- heden af, at man ved offentlig Understøttelse opretholdt de virkelige Centre. De foreslog Understøttelsen given dels i Form af en Grundpræmie, som tildeltes Avlscentret for den Evne, det besad, til at kunne forbedre den almindelige Avl, dels som et aarligt Tilskud, hvis Størrelse vekslede efter den Nytte, Centret i Aarets Løb havde gjort i Avlens Tjeneste Ved Salg eller Udstationering af Avlsdyr. Endvidere henstillede Kon- sulenterne, at saa længe et Avlscenter blev understøttet, burde det underkastes et stadigt Tilsyn, og det aarlige Tilskud burde kun gives for et begrænset Aaremaal. Endelig tilraadede de, at de statsunderstøttede Avlscentre blev stillede under Kontrol af Landboforeningerne, fordi Bevægelsen med Hensyn til Præ- miering af Avlscentre var udgaaet fra dem, og fordi Foranstalt- ningen ventelig netop gennem Landboforeningernes Kontrol vilde vinde den største Sympathi i Befolkningen og derved gøre mest Nytte. Selskabet kunde tiltræde denne Betænkning, men ønskede at drøfte Sagen ogsaa med Fællesforeningerne og indbød der-