Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
256
PLANTEKULTUREN
telse til Iværksættelse af Bygforsøg. Samtidig tog Erhard Fre-
deriksen Initiativet til Afholdelsen af aarlige Maltbygudstil-
linger, og 1882 fik han Statstilskud for at kunne begynde mere
omfattende Forsøg særlig til Belysning af Høstforholdenes Ind-
flydelse paa Byggets Melethedsgrad og andre Egenskaber.
Da imidlertid Spørgsjnaalets fulde Belysning krævede et
større Apparat og mere Medhjælp, end en Enkeltmand kunde
raade over, opfordrede Erhard Frederiksen Selskabet til di-
rekte at tage Sagen i sin Haand. Hertil var Selskabet villigt,
naar de nødvendige Pengemidler, i alt Fald for en Del, blev be-
vilgede af Staten. Det søgte Regeringen om 4000 Kr. aarlig i 5
Aar, idet det erklærede sig rede til selv at bidrage 1000 Kr. Be-
løbet blev tilstaaet paa Finansloven for 1883—84, og i Marts
1883 nedsatte Selskabet sit Maltbygudvalg, der kom til at be-
staa af Lensgreve C. F. Danneskjold-Samsøe (Formand), Damp- ’
møller A. Bay, Redaktør Erhard Frederiksen, Godsejer E. Holm,
Brygger, Dr. phil. J. C. Jacobsen, Agent J. Levy, Horsens, Pro-
prietær Smidt, Nybøllegaard, og Konsulent P. Nielsen. Land-
brugskandidat Chr. Sonne blev ogsaa dette Udvalgs Forsøgs-
leder.*)
Paa tre forberedende Møder drøftede Udvalget Planen for
Forsøgene, og det Vedtog at foranstalte saadanne vedrørende
den Indflydelse paa Byggets Kvalitet, som Saatiden, Saamæng-
den, Modenhedsgraden, Høstmaaden og Varieteten udøver.
Der blev til en Begyndelse lagt fremtrædende Vægt paa
Høstforholdenes Indflydelse paa Byggets Kvalitet, og som Re-
sultat af de vundne Erfaringer fastslog Udvalget bl. a., at det
var rigtigst at meje Bygget, forinden Udviklingen Var forholds-
vis fremskreden, samt at holde sig for Øje, at Bygget saa vidt
mulig beskyttedes mod Regn mellem Mejning og Hjemkørsel.
Dernæst undersøgtes Bygsortens (Saasædcns) Indflydelse
paa Maltbygavlen. Indtil 1893 var ikke mindre end 44 forskel-
lige Bygsorter eller -stammer baade af inden- og udenlandsk Avl
inddragne under Forsøgene. Disse gav* som Resultat, at det kun
var de Jordbrug, der normalt kunde præstere god Maltvare, der
særlig burde lægge Vægt paa at anvende Saasæd af Bygsorter,
der gav Afgrøderne en god Kvalitet, hvorimod det i Jordbrug,
*) Ved Geheimekonferensraad Tesdorpfs Død i 1889 blev Hvedeudvalget og
Maltbygudvalget forenede i eet Udvalg med Grev Danneskjold-Samsøe som Formand.