Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
256 PLANTEKULTUREN telse til Iværksættelse af Bygforsøg. Samtidig tog Erhard Fre- deriksen Initiativet til Afholdelsen af aarlige Maltbygudstil- linger, og 1882 fik han Statstilskud for at kunne begynde mere omfattende Forsøg særlig til Belysning af Høstforholdenes Ind- flydelse paa Byggets Melethedsgrad og andre Egenskaber. Da imidlertid Spørgsjnaalets fulde Belysning krævede et større Apparat og mere Medhjælp, end en Enkeltmand kunde raade over, opfordrede Erhard Frederiksen Selskabet til di- rekte at tage Sagen i sin Haand. Hertil var Selskabet villigt, naar de nødvendige Pengemidler, i alt Fald for en Del, blev be- vilgede af Staten. Det søgte Regeringen om 4000 Kr. aarlig i 5 Aar, idet det erklærede sig rede til selv at bidrage 1000 Kr. Be- løbet blev tilstaaet paa Finansloven for 1883—84, og i Marts 1883 nedsatte Selskabet sit Maltbygudvalg, der kom til at be- staa af Lensgreve C. F. Danneskjold-Samsøe (Formand), Damp- ’ møller A. Bay, Redaktør Erhard Frederiksen, Godsejer E. Holm, Brygger, Dr. phil. J. C. Jacobsen, Agent J. Levy, Horsens, Pro- prietær Smidt, Nybøllegaard, og Konsulent P. Nielsen. Land- brugskandidat Chr. Sonne blev ogsaa dette Udvalgs Forsøgs- leder.*) Paa tre forberedende Møder drøftede Udvalget Planen for Forsøgene, og det Vedtog at foranstalte saadanne vedrørende den Indflydelse paa Byggets Kvalitet, som Saatiden, Saamæng- den, Modenhedsgraden, Høstmaaden og Varieteten udøver. Der blev til en Begyndelse lagt fremtrædende Vægt paa Høstforholdenes Indflydelse paa Byggets Kvalitet, og som Re- sultat af de vundne Erfaringer fastslog Udvalget bl. a., at det var rigtigst at meje Bygget, forinden Udviklingen Var forholds- vis fremskreden, samt at holde sig for Øje, at Bygget saa vidt mulig beskyttedes mod Regn mellem Mejning og Hjemkørsel. Dernæst undersøgtes Bygsortens (Saasædcns) Indflydelse paa Maltbygavlen. Indtil 1893 var ikke mindre end 44 forskel- lige Bygsorter eller -stammer baade af inden- og udenlandsk Avl inddragne under Forsøgene. Disse gav* som Resultat, at det kun var de Jordbrug, der normalt kunde præstere god Maltvare, der særlig burde lægge Vægt paa at anvende Saasæd af Bygsorter, der gav Afgrøderne en god Kvalitet, hvorimod det i Jordbrug, *) Ved Geheimekonferensraad Tesdorpfs Død i 1889 blev Hvedeudvalget og Maltbygudvalget forenede i eet Udvalg med Grev Danneskjold-Samsøe som Formand.