Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
39. Aabne Pladser.
1) Aabne Pladser opstaar paa naturlig Maade, hvor flere Veje
skærer sammen, idet man bryder Vejhjørnerne af i Sammenskæringen
som beskrevet i Punkt 34, saa at der opstaar en Slags Runddel (Fig. 113)
eller maaske en større Plads (Fig. 112).
Ved Profilering af disse Færdselspladser maa det som Regel først og
fremmest gælde om at skabe gode Forhold for Trafiken i alle Retninger.
De forskellige Vejes Midtlinier maa derfor føres ud i samme Højde og med
passende Overgange fra et Stigningsforhold til et andet, og eventuelle gen-
nemløbende Vejes Længdeprofil maa have en ulastelig Form (se Punkt 35).
Disse Krav tilfredsstiller man i Reglen bedst ved at forme Pladsen som en
Kuppel med passende Oprunding fra de omsluttende Rendestene imod
Midten. Paa hældende Terræn maa Oprundingen dog sædvanlig gøres usym-
metrisk eller endog helt énsidig.
Vanskelige Færdselspladser, der opstaar ved Sammenskæring mellem Veje
med stærke Fald, bør tegnes op i stort Maalestoksforhold og Højdeforhol-
dene klares ved Hjælp af Niveaukurver eller ved Indskrivning af Kotetal
baade for Kørebane, Rendestene og Fortove. Tilmed vil det som Regel være
praktisk at tegne Profiler op efter Diagonalsnit eller andre Snit, idet man
da gerne sørger for at give disse nogenlunde parabolsk Form. Særlig Op-
mærksomhed kræver Fortovskanter, Rendestene og i Gader tillige Fortovet
langs Huslinien, da det er af Vigtighed baade for Færdslen og for Udseendet,
at disse Linier faar et regelmæssigt Forløb uden skarpe Knæk eller alt for
stærke Fald.
2) Andre Pladser anlægges med det specielle Formaal at tjene som
Torvepladser el. 1.
De er sædvanlig omgivet af Gader eller Veje paa alle
Fig. 141.
Akseltorv i Helsingør.
Sider, og man vil da som Regel foretrække at føre
disse igennem med uforandret Tværprofil, saa at Torve-
pladsen begrænses af deres indadvendende Rendestene
(Fig. 141). Pladsen selv kan iøvrigt gøres kuppelformig
med parabolsk Oprunding, hvis Terrænet ikke har
saa stærk Sidehældning, at den kan faa énsidigt Fald.
Sjældnere giver man Torvepladser Fald fra alle Sider
ned imod Midten, hvor der da maa sørges for passende
Afløb for Overfladevand.
3) Endelig kan aabne Pladser anlægges med æste-