Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
126 39. Aabne Pladser. 1) Aabne Pladser opstaar paa naturlig Maade, hvor flere Veje skærer sammen, idet man bryder Vejhjørnerne af i Sammenskæringen som beskrevet i Punkt 34, saa at der opstaar en Slags Runddel (Fig. 113) eller maaske en større Plads (Fig. 112). Ved Profilering af disse Færdselspladser maa det som Regel først og fremmest gælde om at skabe gode Forhold for Trafiken i alle Retninger. De forskellige Vejes Midtlinier maa derfor føres ud i samme Højde og med passende Overgange fra et Stigningsforhold til et andet, og eventuelle gen- nemløbende Vejes Længdeprofil maa have en ulastelig Form (se Punkt 35). Disse Krav tilfredsstiller man i Reglen bedst ved at forme Pladsen som en Kuppel med passende Oprunding fra de omsluttende Rendestene imod Midten. Paa hældende Terræn maa Oprundingen dog sædvanlig gøres usym- metrisk eller endog helt énsidig. Vanskelige Færdselspladser, der opstaar ved Sammenskæring mellem Veje med stærke Fald, bør tegnes op i stort Maalestoksforhold og Højdeforhol- dene klares ved Hjælp af Niveaukurver eller ved Indskrivning af Kotetal baade for Kørebane, Rendestene og Fortove. Tilmed vil det som Regel være praktisk at tegne Profiler op efter Diagonalsnit eller andre Snit, idet man da gerne sørger for at give disse nogenlunde parabolsk Form. Særlig Op- mærksomhed kræver Fortovskanter, Rendestene og i Gader tillige Fortovet langs Huslinien, da det er af Vigtighed baade for Færdslen og for Udseendet, at disse Linier faar et regelmæssigt Forløb uden skarpe Knæk eller alt for stærke Fald. 2) Andre Pladser anlægges med det specielle Formaal at tjene som Torvepladser el. 1. De er sædvanlig omgivet af Gader eller Veje paa alle Fig. 141. Akseltorv i Helsingør. Sider, og man vil da som Regel foretrække at føre disse igennem med uforandret Tværprofil, saa at Torve- pladsen begrænses af deres indadvendende Rendestene (Fig. 141). Pladsen selv kan iøvrigt gøres kuppelformig med parabolsk Oprunding, hvis Terrænet ikke har saa stærk Sidehældning, at den kan faa énsidigt Fald. Sjældnere giver man Torvepladser Fald fra alle Sider ned imod Midten, hvor der da maa sørges for passende Afløb for Overfladevand. 3) Endelig kan aabne Pladser anlægges med æste-