Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
143
briste kan give efter ved eventuelle smaa Forskydninger af Ledningen. Ind-
vendig i Mufferne og udvendig paa Spidsenden er Rørene forsynet med
Riller til Fastholdelse af Tætningsmidlet. Foruden lige Rør fremstilles for-
skellige Bøjninger, Grenrør, Spidsrør, Vandlaase o. a.
Gode saltglasserede Lerrør skal være hele, fri for Revner og Brandridser
og have en klar Klang. De skal være fuldbrændte og tætte, og en Skærve,
som nedlægges i Vand, bør i Løbet af 24 Timer ikke optage mere end ca.
3 Vægtprocent deraf. Undertiden prøver man enkelte Rørs Styrke og for-
langer da gerne, at de mellem to plane Træplader skal kunne taale en Be-
lastning af 10000 kg pr. m2 af det vandrette Tværsnitsareal ekskl. Muffen.
Saltglasserede Lerrør egner sig paa Grund af deres Tæthed og den indre
Overflades Glathed udmærket godt til Spildevandsledninger og kan benyttes
overalt, hvor særlige Forhold ikke kræver Anvendelse af Støbejernsrør.
Betonrør. Cirkulære Mufferør af Beton fremstilles paa mangfoldige Ce-
mentstøberier her i Landet i lignende Dimensioner som saltglasserede Ler-
rør, men lidt sværere i Godset og en Del tungere end disse. De frem-
stilles sædvanlig af Grusbeton (1:2,5 å 3), som stampes omhyggeligt fast i
særlige Formemaskiner*), og de bør lagres mindst V/2 å 2 Maaneder, inden
de bruges. De nedlægges og samles paa lignende Maade som Lerrør. Med
Hensyn til Dimensioner, Muffeform og Brudbelastning kan man med For-
del henholde sig til de af Dansk Ingeniørforening opstillede Normer (se
Plan 5).
Betonrør er væsentlig billigere**) end saltglasserede Lerrør, men ikke
saa glatte indvendig og heller ikke saa tætte. De egner sig derfor mindre
godt til Husspildevandsledninger, der sædvanlig løber lige i Nærheden af
Bygninger; de benyttes mest under landlige Forhold og kun med Sundheds-
autoriteternes særlige Tilladelse. Hvor Afløbet kan indeholde Syrer eller
andre Kemikalier, der angriber Betonen, bør Betonrør slet ikke anvendes,
selv om man nok ved at asfaltere dem kan yde nogen Beskyttelse mod
Angreb.
Ledningernes Anbringelse. De enkelte Ledningsstrækninger bør saa
vidt muligt være retlinede, baade i lodret og vandret Billede, og lægges gerne
*) E. Suenson: Byggematerialer, § 1245.
**) I 1914 kunde man anslaa Prisen for Betonrør til 4 å 5 Øre pr. kg af Rørets Vægt.
Saltglasserede Lerrør af tilsvarende Længde og Lysning kostede omtrent det dob-
belte.