Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

153 svarligt Afløb for passende stærkt fortyndet Spildevand til aabne Grøfter, Søer, Havnebassiner el. 1. Disse Overfald beregnes, hvad Overfalds- kantens Højde og Beliggenhed angaar, saaledes at de træder i Virksomhed under Regnskyl, naar Vandspejlet i Kloaken stiger, og hindrer Overfyldning af Ledningen neden for Bygværket. Undertiden indretter man dem med en automatisk virkende Svømmeranordning (Fig. 144), som spærrer Afløbet til Spildevandsledningen neden for Bygværket, i det Øjeblik Overfaldet træder i Funktion, hvad der vandet skal løftes ved vand opspædte Spilde- vand bort, kalder man gerne Hjælpeled- ninger. Hvis Over- faldskanten ligger la- vere end højeste Vand- spejl i Hjælpelednin- gens Recipient, maa Bygværket beskyttes mod Højvandets Ind- trængen ved Stemme- porte eller Høj vands- klapper (Fig. 144). Regnvandsoverfald særlig har Betydning under Forhold, hvor Spilde- Pumpning. De Ledninger, som fører det med Regn- Fig. 144. Regnvandsoverfald, beskyttet ved Stemmeporte og forsynet med automatisk Lukke mod den afskærende Ledning. og Hjælpeledninger anlægges bl. a. meget ofte, hvor en ældre Kloakering ombygges, fordi den paagældende Recipient ikke længere kan modtage de voksende Spildevandsmængder uden at gaa i Forraadnelse (f. Eks. Køben- havns ældre Kloaker). De gamle Udløb spærres i saa Fald med Overfalds- kanter og bibeholdes som Hjælpeledninger, medens Spildevandet i tørt Vejr optages af dybere liggende, afskærende Ledninger, der fører til en fjernere liggende, større Recipient. Hvis Terrænets Fald mod Recipienten er saa ringe, at Ledningerne ikke paa naturlig Maade kan faa det fornødne Fald (Punkt 50), maa man an- vende Pumpning. For mindre Opland kan man nøjes med at anlægge en Hovedpumpestation ved Recipienten, for større Opland nødes man under- tiden til at have flere sekundære Pumpestationer paa Ledningerne, for at disse ikke paa deres nedre Løb skal komme til at ligge alt for dybt i Jorden.