Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
155 løbet eller 10—15 1/Time/Individ. Minimum falder i Timerne mellem Mid- nat og Kl. 5 Morgen og kan være ca. Vs af Maksimum. Befolkningstæt heden kan variere meget betydeligt og er saa godt som altid størst i Fattigkvarterer. I landlige Bebyggelser og Villabebyggelser kan man anslaa den til 50—100 Individer pr. ha, i Forstadskvarterer med smaa Rækkehuse og Haver til 100—200 Ind./ha, i mindre Købstæder til 200—400 Ind./ha og i gamle, tæt bebyggede Kvarterer med høje Etagehuse til 400—800 Ind./ha eller endnu mere. Spildevandsmaksimum vil saaledes for 1 ha af en Købstadsbebyggelse med ca. 300 Indbyggere kunne anslaas til henved 1 1/Sek., for en Forstads- bebyggelse til omtrent det halve og for en Villabebyggelse til omtrent Fjerde- delen. Den aarlige Spildevandsmængde vil for de samme tre Bebyggelser kunne anslaas til henholdsvis 13 200 m3, 6600 m3 og 3300 m3. Hvis der paa Kloakens Opland findes større industrielle Anlæg, der skal afvandes til Kloaken, maa særlige Forundersøgelser etableres for at bedømme Arten og Mængden af Spildevandet fra disse. Navnlig hvis en Fabrik har eget Vandforsyningsanlæg, maa man være forberedt paa at kunne modtage en betydelig Afstrømning. Regn vandsa fløbet afhænger dels af klimatiske Forhold, specielt Nedbørens Størrelse, dels af Bebyggelsens Art, Vejenes Befæstelse o. 1. Her i Landet viser Regnmaalinger som Middeltal for 25 Aar en aarlig Nedbør af 614 mm gennemsnitlig for hele Landet, noget mere, ca. 700 mm for Egne ved Jyllands Vestkyst, noget mindre, ca. 550 mm for Nordsjælland. Men denne Regnmængde fordeler sig ret uensartet paa Aarets forskellige Maane- der; den er størst i Maanederne Juli—September (gennemsnitlig 70 — 90 mm pr. Maaned) og mindst i Januar—April (gennemsnitlig 50—30 mm pr. Maaned)*). De Regnfald, som har Betydning for Kloakers Dimensionering, er de intensive, omend kortvarige Regnskyl, der indtræder om Sommeren under Tordenbyger, og om saadanne foreligger forskellige Observationer. I August 1879 faldt f. Eks. paa Fyen 90 mm Regn i Løbet af 3V2 Time, i Juli 1898 paa Lolland 72 mm i 1 Time, i Juni 1863 i København 30 mm i 45 Mi- nutter, og ganske kortvarige Regnskyl har undertiden været endnu inten- *) C. Ph. Teller: Vandbygning I. 1905.