Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

165 rum af ikke over 75—100 m paa alle længere Ledningsstrækninger, selv om disse har ganske retlinet Forløb; paa smaa Ledninger lægges Brøndene helst lidt tættere. Fra Nedgangsbrøndene anvender man i Tilfælde af For- stoppelse en R en s espli t, d. v. s. et svært Staalbaand med Metaldupsko, der trækkes frem og tilbage igennem Ledningen. Brøndene kan støbes paa Stedet af Beton eller mures op af Klinker i CementmørteL Sædvanlig samles de af Beton- eller Monnierringe, ganske som beskrevet i Punkt 46 for Brønde paa Husspildevandsledninger. Men Brønde paa Gadeledninger er gerne lidt større, f. Eks. 1,25 m i Diameter, og lidt sværere i Godset, 10—12 cm for færdigstøbte Ringe og 12—15 cm for Brønde, der støbes paa Stedet. For oven trækkes de sammen, bedst med et skævt kegleformigt Ringstykke med en lodret Frembringer, til en Diameter af ca. 0,60 m, og dækkes af et solidt, smedet eller støbt Jern- dæksel, der hviler i en Støbejernskarm. Paa macadamiserede Veje omgives Karmen med et eller to Skifter Brosten. Undertiden deler man Dækslet i to trekantede Halvdele, der hver for sig hviler paa 3 Blyklodser, for at undgaa, at Dækslet vipper, naar et Vognhjul passerer hen over det. I Brøn- dens Side og langs den lodrette Frembringer i Keglestykket indstøbes Stige- trin af Støbejern eller galvaniseret Smedejern (Plan 5). Da det, som nævnt i Punkt 45, er af Betydning for Ledningssystemets Udluftning, at Luften har Adgang til Kloakledningerne, bør Nedgangsbrøn- denes Dæksler være gennembrudte, saafremt man da ikke anlægger særlige Ventilationsledninger for Lufttilførslen. Tidligere gjorde man Hullerne ret store og anbragte en Bakke af galvaniseret Jern under dem for at opsamle Vejsnavs og Smaasten; men de store Huller gav undertiden Anledning til Lugtulemper. Nu om Stunder gør man derfor Gennembrydningerne ganske line og undlader at anbringe Snavssamlere, idet man finder sig i, at noget Snavs drysser ned i Kloakløbet. I Punkt 50 er Betingelserne for en Kloaklednings Evne til Selv- rensning præciseret i det Krav, at Spildevandsstrømmen i Middagstimen skal opnaa en Hastighed af mindst 0,6—0,7 m/Sek. Men for Ledninger fra smaa Opland er Spildevandsstrømmen gerne saa ringe, at en Beregning af Vandhastigheden maa opgives som illusorisk. Betingelserne for, at Led- ningen kan holde sig selv ren ogsaa i tørre Perioder, maa da formuleres rent empirisk, og man kan for vore Forhold almindeligvis regne, at der til Selvrensning for en 15 cm cirkulær Rørledning vil kræves mindst 15 °/00