Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

171 der anbringes paa Stranden paa et Underlag af Sten eller groft Grus og fyldes delvis med Koks, Slagger el. 1. Brønden kan lukkes med et Støbe- jernsdæksel paa sædvanlig Maade og maa beskyttes mod Bølgeslag og Isgang. Kloakvandet synker igennem Bundlaget, der virker dels som Filter dels som Dræn, og siver bort forneden til Grundvandet. Fra Tid til anden maa de øverste Lag af Filtret tages op og fornyes. Man kan ogsaa udelade Beton- brønden og tilvejebringe Afløbet ved gennemhullede Rør, der nedlægges i et underjordisk Dræn af Sten, Koks eller Slagger. I saa Fald renser man sjældent Drænet op, naar det engang er sat til, men etablerer et nyt ved Siden af og lægger Afløbet om til det. Hvis man vil opstille Vandklosetter i Ejendomme, der afvandes paa denne Maade, er det nødvendigt at lade Afløbet passere en lille Septic tank (Plan 6), hvori de groveste, faste Affaldsstoffer kan tilbageholdes og eventuelt sønderdeles (Punkt 57). 2) Indsøer og grunde, indelukkede Fjorde kan ikke optage større Mængder raat Kloakvand, uden at det giver Anledning til alvorlige Ulem- per. I det stillestaaende Vand finder der straks en kraftig Bundfældning Sted omkring Kloakudløbet, og de svævende og opløste Urenheder, der ikke føres bort af nogen Strøm, vil efterhaanden give Anledning til Forurening af hele Vandmassen. De organiske Bestanddele i den Slam, som bundfældes, vil gaa i Forraadnelse og derved, under anaerobe Bakteriers Virksomhed, langsomt omdannes til uorganiske Forbindelser, bl. a. en Del luftformige som Am- moniak, Kulsyre, Kulbrinter, Svovlbrinte, Brint o. a., som dels opløses i Vandet dels bobler op og giver Anledning til Lugtulemper. Endvidere dan- nes ved Forraadnelsesbakteriernes Virksomhed en Del Giftstoffer (Toksiner), der kan gøre Anvendelse af Vandet i forskelligt Øjemed (f. Eks. til Kreatur- vanding og Badning) farlig. De svævende og opløste Urenheder, der hidrører fra Kloakvan- det, vil, hvis Recipienten er stor nok og Vandet i den af frisk Beskaffenhed, efterhaanden ved en Iltningsproces omdannes til uorganiske, ikke for- raadnelige Forbindelser, bl. a. Salpetersyre og Kulsyre, men Omdannelsen tager lang Tid. Man antog tidligere, at den foregik direkte under Indvirkning af den i Vandet opløste Luft, men fik senere Forstaaelse af, at Processen er af biologisk Art og betinget af visse aerobe (nitrificerende) Bakteriers Livsvirksomhed. Et passende Indhold af opløst Ilt i Vandet er en Kød-