Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ca. 45°, men ved skrap Tørring og i Regnvejr skrider det ned. En vis Art
fint Sand, undertiden blandet med findelt Kalk, kan, opblødt af Vand
(Flydesand) være ligesaa vanskeligt at arbejde med som Flydeler, saa at
det paa enhver Maade bør undgaas. Skraaninger af Sand bør saa vidt
muligt dækkes med et Lag Muldjord og tilsaas med Græs.
Fast Klippe holder sig desto bedre, jo stejlere den staar. En flad
Skraaning vil lettere grønnes og senere beskadiges af Frost. Af Hensyn til
Stabilitet og Udseende giver man dog gerne et lille Anlæg Ve ä Vs, men
ikke mere, medmindre Klippen har en skifret Struktur og en Adskillelse
efter Lagdelingen kan frygtes.
7. Jordmassers Afstemning. Forud for ethvert Jordarbejde maa der
være udarbejdet en Plan, der viser, hvor der skal graves Jord af, og hvor
der skal fyldes Jord paa, til hvilke Dybder og Højder dette skal ske, hvor
den ethvert Sted afgravede Jord skal lægges hen etc. Undertiden kan en
Del af disse Spørgsmaal paa Forhaand være besvaret ifølge Opgavens
Natur. Til andre Tider har man frie Hænder, og det vil da i Reglen være
billigst og lettest at frembringe Jordværket dels ved Afgravning dels ved
Paafyldning, idet man afpasser disse Størrelser saaledes, at den ved Afgrav-
ningen vundne Jordmasse netop er stor nok til at danne Paafyldningen.
Det herved udtrykte Princip kalder man »Udligningsprincippet«. Ved at
anvende det faar man det mindste Rumfang Jord at tage under Behandling,
og der bliver intet Areal at erhverve udenfor Anlægets Grænser. For at
opnaa Udligning maa man under Planlægningen som Regel gaa forsøgsvis
frem, saaledes at snart en, snart en anden Sammenstilling af Planumshøjder,
Stigninger, Fald etc. gøres til Genstand for nærmere Undersøgelse, indtil
man finder en Løsning, der tilstrækkelig nøje tilfredsstiller Kravet, samtidig
med at den ellers er praktisk anvendelig og svarer til sit specielle Formaal
(smign. Punkt 15 o. flg.).
Der er imidlertid mange Tilfælde, hvor Udligningsprincippet ikke an-
vendes, men hvor den Jord, dér vindes ved Afgravningen, helt eller delvis
lægges til Side udenfor Anlægets Grænser, samtidig med at den Jord, der
behøves til Paafyldningen, hentes andetsteds fra. Dette Princip kaldes »Ud-
og Indsætningsprincippet«. Det anvendes f. Eks. i 1 ilfælde, hvor den Jord,
der vindes i Afgravningerne, er uskikket til at danne gode Paafyldninger
(Tørv, fint Sand, Flydeler etc.), eller hvor Flytteafstandene er saa store, at