Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

26 y2 2 m 1/ m 1 7 1 — tg2 v tg2 ß . m2 — a2 y m2 — a2 Heraf faas endelig Jh = X-y = y(y_J^-^ = ky=k(h+^, (JO) idet Værdier af Koefficienten k kan udregnes en Gang for alle svarende til en Række forskellige Værdier for a og m, saaledes at fh let kan beregnes efter (10). Sidehældninger mindre end V20 kan som Regel lades ude af Be- tragtning i Volumenberegningen. 2) I Praksis benytter man meget ofte en anden tilnærmende Beregnings- maade, den saakaldte Prismemetode, hvorefter det mellem to Tværprofiler liggende Volumen regnes at være: V = -^-(A1 + A2). (12) Ved Sammenligning med (4), der angiver det nøjagtige Volumen, ses den herved begaaede Fejl at være: /•=|(A1+4S + Aa)-4(A1 +A2) = -4(A1-2S + A2), (13) O ä o eller det dobbelte af den Fejl, der begaas ved at anvende Sørensens Me- tode (6). a) Har Terrænet ingen Sidehældning, gælder Ligning (7) til Be- stemmelse af Profilarealer i de forskellige Tværsnit. Fejlen bliver i dette Tilfælde r=- 4 <h> -h^2- <i4> og Fortegnet viser, at det tilnærmende Volumen er for stort, hvad der i Praksis er en Fordel, for saa vidt som man derved i Reglen er paa den sikre Side. Til Lettelse ved Beregningen udarbejder man i Reglen Arealtabeller efter (7), der angiver Profilarealet for varierende Værdier af Profilhøjden h og for de Planumsbredder og Skraaningsanlæg, som finder Anvendelse.