Guld og Sølv
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1893
Forlag: Johan Møller
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 1ste Oplag.
Sider: 172
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
TYSKLAND.
tælling og Indpakning af Sølvpenge, og vi opnaaede en meget stor
Færdighed i den Kunst med lynsnar Fart at lade Dalere, Specier,
Thaler, Groschen, Hamborger Kurant og lybske Skillinger løbe
gjennem Fingrene. Ofte maatte Karlen om Aftenen expedere de
omhyggeligt forseglede, tunge Pengeposer til Posthuset paa en Trille-
bør, og paa Gaden saa man hele Dagen igjennem Handelsrejsende,
Bankbude, Kasserere og Mæglere løbe med Pengeposer, hvis Vægt
tyngede Overkroppen skjævt ned til den ene Side. Paa lignende
Maade mødte Kreaturhandlerne altid med en vel fyldt »Kat« (en
Læderpose, der spændtes om Livet) til Markederne, og naar Handelen
var afsluttet, ordnedes Betalingen i »Hartkorn« i det nærmeste
Værtshus. Rundt om i Byens Forretningskvarter hørtes gjennem
halvt aabne Vinduer det evindelige Klik-Klik-Klik af gjennem
Fingrene rullende Sølv. Paa Handelskontorerne stod som oftest et
Bord fyldt med ligeligt aftalte og regelmæssigt opstablede Dalere og
Specier. Og mange af Byens gode Borgere hørte hovedrystende til,
naar en eller anden »Professor« omtalte den tilstundende Indførelse at
nye Betalingssystemer, der vilde gjøre saa godt som hele denne
Sølvcirkulation overflødig.
Som det gik i Flensborg, gik det den Gang over alt i Tyskland
og de skandinaviske Lande. Sølvet indtog blandt Omsætningsmidlerne
det kongelige Højsæde, og den af alle attraaede synlige Sølvbe-
siddelse anvendtes aabenlyst som Middel til at styrke og øge
Personens Kredit og Anseelse.
Fra Flensborg kom Forfatteren nogle Aar senere til England.
Her herskede Chequesystemet. Det hvide Metal havde allerede i over
60 Aar været detroniseret; Sølv anvendtes kun som Skillemønt, og
Guldpenge tjente som oftest kun til smaa Udbetalinger ved Detail-
Tndkjøb. Paa Kontoret saas saa godt som ingen Penge. Hos Kassereren
laa en Chequebog, hvis udfyldte Blanketter Chefen underskrev, hver
Gang der skulde præsteres Udbetalinger.
Kontrasten var slaaende. Man saa ved første Øjekast det engelske
Systems Overlegenhed og undrede sig over, at man i andre Egne af
Jordkloden endnu holdt fast ved den gamle, besværlige Afvikling af
Gjældsposter ved Hjælp af en stadig voxende Sølvmængde, der
evindelig var paa Vandring fra Haand til Haand og fra Hus til Hus.