Guld og Sølv

FORHOLDET MELLEM INDIEN OG ENGLAND. 101 opfordre den engelske Regjering til i Forening med andre Nationer at drøfte Betimeligheden af den dobbelte Møntfods Indførelse. Gladstones i 1889 i Anledning af Bimetallisternes Agitation udtalte Advarsel: «Det kan kun forøge Vanskelighederne, naar man udleder den herskende Nødstilstand af fejle Aarsager«, har saaledes ikke fremkaldt et Omslag eller beroliget Sindene i Lancashire. Men Monometallisterne advare vedblivende Englands Industridrivende mod at hengive sig til Illusioner og fejle I1 orhaabninger, der bortleder Opmærksomheden fra virkelige Farer, hvis Besejring udfordrer et klart Overblik og en uhil- det Dømmekraft. Spindernes og Fabrikanternes Klager over, at Indien, der før var en af deres største og vigtigste Kunder, nu spinder sit eget Garn og væver sine egne Tøjer, medens de samme Industrier trues med Til- bagegang og Ødelæggelse i England, blev under Diskussionen i Man- chesters Handelskammer imødegaaet med følgende, her i forkortet Form gjengivne Udtalelser af Sir Forbes Adam, Mr. Thomas Moxon og en bekjendt, merkantil Statistiker, Mr. Lord: »Det er i og for sig ejendommeligt, at man her i et Handels- kammer som Middel mod den truende fremmede Konkurrence anbe- faler Forholdsregler, der til en Begyndelse gaar ud paa at betale Udlandets Sølv med en langt højere Pris, end det er værd paa Verdensmarkedet. Saa langt som man kan huske tilbage, har Folk i trykkede Tider udtalt Frygt for, at Tilbagegangen var permanent, og saa godt som altid har man anført en eller anden bestemt Grund, der bar Skyld for alle Ulykker. For Tiden er Nedgangen i Sølv- prisen den Syndebuk, paa hvilken man er tilbøjelig til at læsse alle Byrder, men i Virkeligheden paavirkes vor Handel med Indien af helt andre Aarsager. Paa den Tid, da der kun var faa Jernbaner i Indien, standsede den engelske Storindustri ved Hjælp af sin billige Masse- produktion efterhaanden alle indiske Haandvæve. Dette havde over- ordentlig meget at sige i et Land, der var befolket med langt over 200 Mill, Indvaanere. Men efterhaanden lærte Indierne selv at spinde deres Bomuld ved Hjælp af Maskiner og væve deres Tøjer paa Dampvæve, og vi maa her i England gjøre os fortrolig med den Tanke, at ingen Lovgivning atter kan tvinge Indierne til at sende den Bomuld, de høster uden for deres egen Dør, 6000 Mil bort til Lanca- shire for der at faa den spunden og vævet og derefter sendt de