Guld og Sølv

SEDDELPENGE. I I I lige saa indbringende Omsætning. Den eneste Forskjel i Aarets Op- gjørelse hidrører fra, at Firmaet har betalt en Diskonto for sine Sola- vexler, medens det før var fri for denne Afgift. I Aarenes Løb for- mindsker Firmaet efterhaanden sine Solavexlers Beløb, indtil det ad Aare atter har arbejdet sin Kapitalkonto op til en Million og sine Solavexlers Beløb ned til Nul. En Stat kan gjøre den samme Manøvre, men paa endnu hel- digere VHkaar, idet den midlertidig kan udstede ufunderede Sedler og saaledes skaffe sig Disposition over en Driftskapital, som den ikke behøver at forrente. Den engelske Banks Ret til Sedcleludstedel.se blev ved en i .Aaret 1844 under Robert Peel vedtagen Banklov, den saakaldte »Peels Act«, begrændset til et Beløb af £ 15 Millioner mod Sikkerhed i Statspapirer. For hele den øvrige Notegjælcl skulde der være fuld Sikkerhed i ædle Metaller. Imidlertid har Banken veel flere Lejlig- heder, saaledes under Kriserne i 1847, ^57 og 1866 været nødt til at gjennembryde Gjærdet, da Landet i modsat Fald ikke vilde have kunnet undgaa en Katastrofe. Oven paa Krisen er man derefter gaaet tilbage inden for den lovlig foreskrevne Begrændsning. Efter at Frankrig i 1870 havde betalt Tyskland 5 Milliarder Francs i Krigsskadeerstatning, udstedte den franske Bank flere Milliarder (se under »Frankrig«) ufunderede Seddelpenge. Statens Kredit gik usvækket ud af Krisen. Alt gik sin vante Gang. Sed- lerne modtoges uden Indsigelse til deres fulde Paalydende. Efter- haanden som Landet tjente Penge igjen, blev Metalreserven forøget, Seddelmængden indskrænket og en sund Balance tilvejebragt. Sammenholder man Handelsfirmaet, der tabte x/2 Million, med den franske Stat, der tabte 5000 Millioner, saa har man i begge Til- fælde at regne med et reelt Tab. I begge Tilfælde har man ved Hjælp af en midlertidig Forøgelse af Gjældsbeviserne heldigt und- gaaet eller modbalanceret de af Tabet resulterende Forstyrrelser og ruinerende Indflydelser. Finanskunsten er i begge Tilfælde den samme. Det gjælder under store som under smaa Forhold om ej at tabe Hovedet, men disponere saaledes, at man bevarer Tilliden og og Krediten. Under en svag Chef standser Firmaet sine Betalinger og ødelægger sin »standing«. Under en uduelig Finansminister føres Landet ind i en Krise, der ender med en national Ulykke.