Guld og Sølv

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1893

Forlag: Johan Møller

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 1ste Oplag.

Sider: 172

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
4 HVORFOR BEHØVER VI PENGE? Gjældsforpligtelser. 4) som Middel til varig Opsparing af Formue *) 5) som gyldige Repræsentanter for Formuen. Vilde og halvvilde Folkeslag, der lever af Jagt, Fiskeri og Agei- dyrkning, plejer nu til Dags som i Oldtiden at tiltuske sig de For- nødenheder, de ikke selv formaar at skaffe sig. Fiskeren og Jægeren giver Fisk, Tran, Huder og Skind og faar til Gjengjæld Frugter, Mælk, Uld og Korn. Allerede paa dette primitive Udviklingstrin skjelner man mellem de forskjellige Fornødenheders større eller minclie Varighed. Fiskene, Huderne og Frugterne tørres og behandles paa forskjcllig Maade for at forebygge Forraadnelse. Erfaringen læt er de Vilde, at fersk Fisk og frisk plukkede, bløde Bær hurtig mister deres Bytteværdi. Besværlighederne ved Transporten af døde Gjenstande førte Folke- slag med en højere Kultur til Anvendelsen af Slaver og levende Dyr som Byttemidler, Betalingsenheder, Værdimaalere og Repræsentanter for Formuen. Disse havde fremfor døde Gjenstancle bl. a. den 1 or- del, at de kunde flytte sig selv og som en vandrende Rigdom ledsage Ejeren og øge hans Anseelse. I første Mosebog omtales allerede Jakobs Betaling for ydede Tjenester med Æsler, Kameler og haar, og vore Dages nomadiserende Lapper medfører deres Rigdom i Form af store, let bevægelige Rensdyrflokke. Gjennem en gradevis Udvikling, der omfatter mange Aaitusinder, lærte de højest civiliserede Folkeslag efterhaanden at undgaa den direkte Ombytnings mangfoldige Besværligheder ved at inddrage Guld, Sølv, Kobber og andre Metaller som Mellemled i Omsætningen. En vis af Loven fastsat og kontrolleret Vægt af de anvendte Metallet- stempledes af Staten og kaldtes: Penge. Paa Grund af det ringe Samkvem og Samarbejde mellem For- tidens Folkeslag valgte sotn oftest hvert enkelt Land sin egen Vægt og udprægede Pengene efter sit eget Møntsystem. Ønsket om at inddrage alle disse forskjellige under et for hele Verden gjældende Fælles- Møntsystem er ofte blevet drøftet, (bl. a. paa Møntkonferen- *) Hvor Bank- og Kreditvæsenet staar paa et primitivt Standpunkt, følger Almuen endnu hyppigt den Skik at gjeimne Pengene bort i Stedet for at betro dem til fremmede Hænder. Mange Millioner skal paa den Maade være opbevarede (»hoar- <le<le<) f. Ex. i Indien.