Guld og Sølv

128 BIMETALLISMEN SOM VERDENSSYSTEM. Bimetallismen som Verdenssystem. Bimetallisterne agiterer for begge Metallers Ligestilling efter en be- stemt Rate, der saa vidt mulig skal søges gjennemført ved Lov i alle ledende Stater. Guldets Kjøbeevne er efter deres Mening tiltaget paa en for Omsætningsforholdenes Udvikling højst uheldig Maade, medens Sølvets Kjøbeevne samtidig er gaaet ned efter et lignende Forhold. Det synkende Prisniveau har formindsket Fortjenesten for Producen- terne, standset Foretagsomheden og vanskeliggjort Betalingen af Skatter og Afgifter. Ved atter at optage Sølvet som lovligt Betalings- middel sideordnet med Guldet efter et ved international Overenskomst fastsat indbyrdes Værdiforhold, vilde Verdens Pengemængde blive forøget; Priserne vilde stige, og et Opsving i alle Produktionsbrancher vilde afløse det Tryk, der saa længe har knuget Forretningslivet. Bimetallismens vigtigste Argumenter kan sammenfattes i følgende Sætninger, der paa en Maade kan siges at danne Grundpillerne for Systemet. Viser det sig ved en Undersøgelse, at disse Piller ikke har den nødvendige Bærekraft, saa kan man forklare sig det Særsyn, at Verdens ledende Stats- og Finansmænd vrager Sølvet og kappes om Guldet, samtidig med at højt ansete Lærde, Lægmænd og Politikere i voxende Antal anbefaler Sølvet som ufejlbarligt Lægemiddel mod alle vor Tids økonomiske Onder. 1) Prisfaldet er Aarsagen til vor Tids økonomiske Krise. 2) Jordklodens tiltagende Befolkning kræver en tilsvarende Forøgelse af Møntmængden. 3) Guldmøntfodens Indførelse og Sølvets Demonetisering har medført en Knaphed paa Penge. 4) Denne Knaphed paa Penge er den væsentlige Aarsag til det efter 1873 indtraadte Prisfald. 5) Sølvets Gjenindsættelse i sin gamle Plads som Møntmetal vil øge Verdens Pengemængde og bevirke en Opgang i Priserne. 6) Prisniveauet vil kunne holdes i Ligevægt, hvis Møntmængden voxer i samme Forhold som Omsætningen. 7) Laan givende Kapitalister har som Følge af Guldmønt- fodens Indførelse høstet ublu Fordele paa Laantagernes Bekostning.