Guld og Sølv

BIMETAL LISMEN SOM VERDENSSYSTEM. 137 føre nye, forøgede Krav til Møntmængden, og naar vi havde slaaet vort sidste Pund Guld og Sølv til Mønt, vilde vi for at tilfredsstille de af en vedvarende Prisstigning følgende Krav blive nødt til at fort- sætte med Kobber, Nikkel og Bly. Og gjorde vi det, var vi endda lige langt eller — længere fra Maalet. Ved hvert Aars Kjøb og Salg vilde de nye Ejere begynde med den sidst bogførte Indkjøbspris som Basis for deres Beregninger. Og hvad enten denne Basis blev 1,000, 2,000 eller 10,000, vilde den saa- kaldte »Pengeknaphed« altid paany melde sig samtidig med, at der oven paa en Række af gode Aar indtraadte et af de uundgaaelige, periodiske »Prisfald over hele Linjen«. I de her under Punkt 4 fremførte Synspunkter er der særligt taget Sigte paa Begrebet: Pengeknap hed, men det udtalte bør ses og be- dømmes i Sammenhæng med de foregaaende og efterfølgende Afsnit. Selvfølgelig maa og kan man ikke ensidigt udlede Prisforandringerne af Møntmængden alene. Gjorde man det, vilde man staa værgeløs lige over for Bimetallismens Argumenter. Mangfoldige andre Aarsager indvirker direkte og indirekte paa Prisniveauet. Misvæxt kan øge Kornpriserne. Krige mellem store Stater, med deraf følgende partiel Standsning af Produktion og Om- sætning og enorm Ødelæggelse af Værdier, kan fremkalde en midler- tidig Stigning i andre Landes Agerbrugs- og Industriprodukter. Paa lignende Maade kuldkaster nye Opfindelser tidt fuldstændig ældre Værdi-Beregninger. For blot at tage et enkelt Exempel kan man sammenligne Munkenes møjsommeligt nedskrevne Bøger med de Vær- ker, der myldrede frem efter Gutenbergs epokegjørende Opfindelse af Bogtrykkerkunsten. Og sammenligner man nu i Slutningen af det 19de Aarhundrede Gutenbergs i Haandpresse trykte Bibel med Viktoriapressens stereotyperede Millionprodukt, saa har man Forkla- ringen af Aarsagerne til et Prisfald, der knugende, rammende og knusende rydder det gamle, der har overlevet sig selv, og jævner Vejen for det menneskelige Fremskridt. Netop i Perioder med ned ad gaacnde Priser, ser man over alt Geniet og Snillet anstrenge sig efter yderste Evne for at udfinde nye Forbedringer og modbalancere de af Prisfaldet følgende Tab ved Hjælp af et øget Produktionsudbytte. I denne Retning, der paa det nøjeste hænger sammen med