Guld og Sølv

, BIMETALLISMEN SOM VERDENSSYSTEM. I4I aarlige Udgifter, vil Forholdene forværres, indtil vi ved en Kraft- anstrengelse fra det produktivt arbejdende Samfunds Side fremtviilger en forsvarlig Balance i Regnskabet. Enhver véd af egen eller andres Erfaring, at en billig kjøbt Land- ejendom er mere rentabel og taknemligere at drive end en dyrt kjøbt Naboejendom af samme Størrelse og Brugsværdi. Det samme gjælder nu til Dags om Ejendomme, der er adskilte ved et Verdenshav. Ved Kommunikationsmidlernes Udvikling udjævnes Distancerne. Indien dyrker Hvede paa billig og lavt beskattet Jord. Evropa kan ikke konkurrere med sin Hvede, der voxer paa dyr og højt beskattet Jord. Nedgangen paa de evropæiske Landmænds Indtægts- side er uundgaaelig. De kan kun hjælpes ved en tilsvarende Nedgang paa Udgiftssiden. Vestindien dyrker dyrt Sukker paa Rørplantager. Evropa ud- drager billigt Sukker, i stadig voxende Mængder, af Roer. Vestindiens Sukkerplantager falder i Pris. Ingen Møntforandring kan forandre dette Forhold. Avstralien producerer aarlig Millioner af Faar til fabelagtig lave Priser. Ladninger af slagtede Faarekroppe kommer i voxende Antal til England. Det fortrinligt konserverede avstralske Kjød sælges i London til Halvdelen af den Pris, der før blev betalt for engelsk Faarekjød. Ulden følger Kjødet, og stadig tiltagende Kvantiteter af avstralsk Uld trykker Prisen paa evropæisk Uld. Mange Individer lider et uundgaaeligt Tab, men det menneskelige Samfund opnaar en billigere og rigeligere Forsyning — en Vinding. Den Kjendsgjerning, at Konkurrencen fra hele Verden rykker Evropas Producenter stadig nærmere, lader sig hverken bortræsonnere eller ved Hjælp af kunstige Lovgivnings-Foranstaltninger bortdekretere. Vi har som sagt kun et eneste ufejlbart Middel til Gjenoprettelse af Balancen. Vi maa reducere Udgifterne. Hvilke enorme Besparelser lod der sig ikke opnaa alene paa Militærbudgetterne uden i mindste Maade at forandre det relative Styrkeforhold mellem Armeerne. 50,000 mod 50,000, 100,000 mod 100,000, 1,000,000 mod 1,000,000, det har været Vejen frem ad. Milliarder, der nu Aar for Aar følger deres Forgængere paa Udgifts- siden, vilde kunne spares, hvis man fra de større Tal efterhaanden gik tilbage igjen til de mindre. Den sunde Fornufts Kommandoraab: