Guld og Sølv

 164 BIMETALLISMEN SOM VERDENSSYSTEM. I885--I886 1887—I888 I889 I89O I89I 1893 (Juli) I--19,9 I—21,2 I -21,5 i —18,3 (Shermanloven vedtages) i—20 i - 30 (Indien standser den frie Udpræg- ning af Sølv). Det vil heraf ses, at V.ærdiforholdet mellem Guld og Sølv i Tider- nes Løb har været underkastet store Forandringer. Nu er vi omsider naaet til et Punkt, hvor Sølvet staar lavere end i nogen tidligere Periode. Men selv om vi i de sidste 20 Aar havde fastholdt og gjennemført den gamle Rate 1 —151/.,, saa vilde vi dog hele Tiden have været nødt til at regne med den Kjendsgjerning, at de to for- enede Metallers Kjøbeevne i Forhold til Verdens andre forskjellige Frembringelser stadig forandrer sig. Den tiltagende Kvantitet vilde være bleven ledsaget af en aftagende Ombytningsværdi. Desuagtet tillægger Bimetallisterne Rate-Spørgsmaalet i deres Argumentation den allerførste Plads og den allerstørste Betydning. Prof. C e r n u s h i siger saaledes : »Bimetallismen er ikke ensbetydende med en Oversvømmelse af Pengemarkedet. Det er ikke Hensigten at forøge Evropas samlede Møntmængde ud over det nu disponible Kvantum. Det, vi forlanger, er Gj enoprettelsen af den faste Rate — intet andet«. At Raten har sin store Betydning kan heller ikke nægtes, men Bimetallisterne overvurderer i høj Grad dens Virkning. Det er ind- lysende, at Ejerne af Sølv vilde opnaa en Vinding, hvis vi nu for Tiden ved Lovgivningens Medhjælp forandrede Raten tra 1—30 til £_I51/2. Men det er ogsaa klart, at Ejerne af Guld vilde lide et lige saa stort Tab. Hvor stærkt end en saadan Ompostering vilde gribe ind i en Mængde Individers private Regnskab, saa vilde dog begge Metallers samlede Værdi ved ellers lige Vilkaar i Over- gangsøjeblikket gaa fuldstændig uforandret ud af Krisen. For at komme til Klarhed om denne Kjendsgjerning behøver man kun at undersøge, hvorledes en Forandring af Raten paa et givet Tidspunkt vilde paavirke Pengenes Kjøbeevne under et tænkt Omsætningsforhold med de ædle Metaller paa den ene og Varemæng-