Guld og Sølv

BIMETALLISMEN SOM VERDENSSYSTEM. 165 den tilligemed alle andre Salgsværdier paa den anden Side af Verdens- markedets Vægtskaal. Man gaar altsaa for Experimentets Skyld et Øjeblik ud fra den Antagelse, at Priserne paa alt, der er Gjenstand for Kjøb og Salg, udelukkende bestemmes af Kvantitets- og Værdiforholdet mellem Guldet og Sølvet. Ved en saadan «kemisk Analyse«, en saadan Udsondring af det enkelte omstridte Element, opnaar man i det fore- liggende Tilfælde at se Virkningen af Rateforandringen i sin simpleste og lettest fattelige Form. Efter hele den foregaaende Udvikling behøver Forfatteren næppe at nære Frygt for, at nogen Læser af det her for Anskuelighedens Skyld fremdragne Exempel vil drage fejle Slutninger og glemme den atter og atter paapegede Kjendsgjerning, at ved Siden af de ædle Metaller mangfoldige andre Indflydelser uafladelig gjør sig gjældende i Forholdet mellem Penge og Varer, Værdier og Priser. Med dette selvfølgelige Forbehold gaar vi altsaa til Opgavens Løsning. Forskjellige Avtoriteters Oplysninger om Verdens Totalbeholdning af ædle Metaller gaar ud paa, at Guldet og Sølvet har samme relative Omsætningsværdi. Naar man tænker sig alt Guld samlet hos én Ejer og alt Sølv hos en anden, er de to Ejere lige rige. Med andre Ord: De to Metallers Kjøbeevne er lige stor. Da alle den Slag Overslag til Dels er baserede paa et Skjøn, idet ingen med blot nogenlunde Nøjagtighed kan udregne, hvor meget Guld og Sølv der findes spredt og gjemt uden for Pengecirkulationen, kan der let rejses Tvivl om Overslagets absolute Rigtighed, tren det efterfølgende Exempel taber ikke derved sin Beviskraft. Naar vi under et tænkt Værdiforhold af i Pund Guld = 16 Pund Sølv sætter de to Metallers samlede Kjøbeevne lig en hel Cirkelflade, saa vil Guldet dække den ene Halvdel og Sølvet den anden som i efterfølgende Figur i. Regnes den samlede Kjøbeevne lig io, saa fordeles den med 5 paa hver Side af Delingslinjen. Forandres derefter Raten fra i—16 til i—20, saa vil Sølvets Kjøbeevne aftage, medens Guldets Kjøbeevne tiltager. Udtrykt i Tal bliver Forholdet nu 5— 4 i Stedet for, at det før var 5' 5- Gaar vi videre ad samme Vej og forandrer Raten til 1 —32, saa