Guld og Sølv

IO METAL PENGE — GULD. Overhoved som en Særrettighed. Falskmøntneriet er stedse blevet haardt straffet; Forfalskningerne er som oftest ikke vanskelig at op- dage, og eftergjorte Penge cirkulerer under normale Forhold kun i forsvindende Mængde. Desværre har Konger og Fyrster ikke sjeldent misbrugt deres Magt og selv slaaet Penge, hvis Indhold (Fingehalt af ædle Metaller) ikke svarede til Møntens paalydende Værdi. De romerske Kejsere har i denne Henseende et daarligt Renomme. De udstedte ej alene selv falske Penge, men deres militaire og civile Embedsmænd tog sig hjemme og ude med og uden Tilladelse samme Frihed. I mange Tilfælde er det vanskeligt at afgjøre, om de falske romerske Pengestykker, der findes opbevarede i vore Museer, skyldes de af Loven beskyttede eller de af Loven forfulgte Falskmøntnere. Thi der fandtes ogsaa Møntmagere, som drev Forretningen paa egen Haand uden Bevilling. Romernes Hærførere synes altid som ct uundværligt Appendix at have ført Pengemagere med paa deres Krigstog. I England blev der a. d. 287—293 fabrikeret romerske Penge efter en stor Maalestok. I Yorkshire, Sommcrsetshire og Shropshire har man fundet hele Dynger af Møntforme, og sommetider sidder de falske Pengestykker endnu rækkevis inden i Formene. Lignende Møntmager-Redskaber har man udgravet flere Steder i Frankrig. I 1829 opdagede man i Nærheden af Epernay i Departe- mentet Marne et helt romersk Møntværksted. Ved en senere Udgravning, der fandt Sted i London, stødte man paa en vel bevaret romersk Pengesending i original Emballage. Møntstykkerne var støbte af Jern og bag efter forsølvede. De fleste af dem bar Kejser Claudius Mærke. Men Præget er ikke altid paa- lideligt. Kejserne plejede af Hensyn til deres personlige Renommé at sætte en afdød Kejsers Billede paa de falske Penge, de udstedte. Møntvæsenet har været meget længe om at skaffe sig en renere Moral. I England blev der af et Pund Troy lig 12 Unzer under forskjel- lige Regeringer præget følgende Beløb: