Guld og Sølv
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1893
Forlag: Johan Møller
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 1ste Oplag.
Sider: 172
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IO
METAL PENGE — GULD.
Overhoved som en Særrettighed. Falskmøntneriet er stedse blevet
haardt straffet; Forfalskningerne er som oftest ikke vanskelig at op-
dage, og eftergjorte Penge cirkulerer under normale Forhold kun i
forsvindende Mængde.
Desværre har Konger og Fyrster ikke sjeldent misbrugt deres
Magt og selv slaaet Penge, hvis Indhold (Fingehalt af ædle Metaller)
ikke svarede til Møntens paalydende Værdi.
De romerske Kejsere har i denne Henseende et daarligt Renomme.
De udstedte ej alene selv falske Penge, men deres militaire og civile
Embedsmænd tog sig hjemme og ude med og uden Tilladelse samme
Frihed. I mange Tilfælde er det vanskeligt at afgjøre, om de falske
romerske Pengestykker, der findes opbevarede i vore Museer, skyldes
de af Loven beskyttede eller de af Loven forfulgte Falskmøntnere.
Thi der fandtes ogsaa Møntmagere, som drev Forretningen paa egen
Haand uden Bevilling.
Romernes Hærførere synes altid som ct uundværligt Appendix at
have ført Pengemagere med paa deres Krigstog. I England blev der
a. d. 287—293 fabrikeret romerske Penge efter en stor Maalestok. I
Yorkshire, Sommcrsetshire og Shropshire har man fundet hele Dynger
af Møntforme, og sommetider sidder de falske Pengestykker endnu
rækkevis inden i Formene.
Lignende Møntmager-Redskaber har man udgravet flere Steder i
Frankrig. I 1829 opdagede man i Nærheden af Epernay i Departe-
mentet Marne et helt romersk Møntværksted.
Ved en senere Udgravning, der fandt Sted i London, stødte man
paa en vel bevaret romersk Pengesending i original Emballage.
Møntstykkerne var støbte af Jern og bag efter forsølvede. De fleste
af dem bar Kejser Claudius Mærke. Men Præget er ikke altid paa-
lideligt. Kejserne plejede af Hensyn til deres personlige Renommé
at sætte en afdød Kejsers Billede paa de falske Penge, de udstedte.
Møntvæsenet har været meget længe om at skaffe sig en renere
Moral.
I England blev der af et Pund Troy lig 12 Unzer under forskjel-
lige Regeringer præget følgende Beløb: