Guld og Sølv
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1893
Forlag: Johan Møller
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 1ste Oplag.
Sider: 172
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16 PAPIRPENGE.
De her givne Kurser betegner Sedlernes laveste Notering i de
paagjælclende Aar, der viser meget betydelige Fluktuationer.
Det er indlysende, at en saadan Usikkerhed i det indbyrdes
Værdiforhold mellem et og samme Lands lovlige Omsætningsmidler
maa virke hæmmende paa Erhvervslivets sunde Udvikling og van-
skeliggjøre Opstillingen af paalidelige merkantile cg finansielle Be-
regninger.
Paa den anden Side maa det ikke glemmes, at Seddelpenge
cirkulerer hurtigst, naar de staar under Pari og synker i Kurs. F rygten for
Tab bevirker, at enhver, der har eller faar Sedler, skynder sig med at
blive af med dem. En betydeligere Kursnedgang indtræder sjældent
pludselig men gjør sig gjældende efterhaanden, og labet fordeles
derved paa mangfoldige Ejere paa en saa lempelig Maade, at den
praktiske Virkning kun i ringe Grad berører Enkeltmands In-
teresser.
Daarlige, undervægtige og beklippede Metalpenge cirkulerer
ligeledes hurtigere end gode, fuldvægtige Mønter. De sidste vil
fortrinsvis blive anvendte til Opbevaring og Indsmeltning samt —
særlig i Grænsedistrikterne — til Regulering af Nabolandenes For-
dringer.
Udlændinge vil i Almindelighed nægte at modtage Betaling i
undervægtige Penge. I Indlandet glide de daarlige Penge lettere
fra Haand til Haand.
Man har af disse Forhold udledet en Regel, der efter Ophavs-
manden benævnes »Greshams Lov«. Ifølge denne har daarlige
Penge en Tilbøjelighed til at drive gode Penge ud af Omsætningen og
ud af Landet.
Seddeludstedelsen baseret paa delvis Dækning i ædle Metaller
har ved Siden af Ulemperne den Fordel for Staten eller Udstederne,
at den Del af de cirkulerende Papirpenge, der ikke er funderet med
ædle Metaller, giver Adgang til en aarlig Rentegevinst.
Tænker man sig en Bank, der forener Retten til at udstede
50 Millioner i Sedler med Forpligtelsen til stadig at holde en Reserve,
en disponibel Dækning af 50 Millioners Værdi i Guld og Sølv, saa
er der paa denne Konto ingen Rentegevinst at bogføre ved Aarets
Slutning.
Har Banken derimod Lov til som Sikkerhed for de cirkulerende