Guld og Sølv

PAPIRPENGE. 19 seddel skal cirkulere og modtages i Betaling til samme Kurs som Kobberpenge«*). Strax i Begyndelsen faldt dog allerede Kursen en Snes Procent, og i Aaret 1448 var de nye Papirpenges Værdi efter vanvittige Mis- brug af Seddelsystemet gaaet saa langt ned, at 1000 Papir-cash eller »chums« i Omsætningen kun gjaldt 3 Kobber-chums. I 1455 blev Papirpengene fuldstændig værdiløse, og siden den Tid har Kejserne af China ikke gjort nye Forsøg med Udstedelsen af Seddelpenge. Derimod varede det ikke længe, før Regjeringen begyndte med at forfalske Metalpengene, og hen imod Slutningen af Ming-Dynastiet gjaldt ogsaa møntede Penge kun saa meget, som det Metal, de inde- holdt, var værd efter Vægt i Vare-Markedet. Medens Aarhundreders Erfaringer under historisk Læsning ruller forbi som Øjebliksbilleder, mindes man hyppigt Salomons Visdomsord : »Der passerer intet nyt under Solen«. Chinesernes sørgelige Erfaringer med Penge-Forfalskningen har heller ikke afholdt senere Tiders mere oplyste Slægter fra at gjen- tage de samme Synder. I Østrig udgjorde Seddelmængden ifølge Marcus Rubin: (»1807— 1814« S. 280) følgende Beløb i Gylden: 1799. 92 Mill. 1807. 450 Mill. 1800. 141 — 1809. 519 — 1801. 201 — 1810. 728 — 1803. 337 — 1811. 1061 — Disse Tal taler for sig selv. De viser os et fra oven i Scene sat Kapløb mellem Uforstand og Ødselhed. I det sidst nævnte Aar, 1811, gjorde Østrig Statsbankerot og gav 1 ny Seddel for 5 gamle. Fem Aar senere, i 1816, var de nye Sedler faldne til J/4 af deres Paalydende, og en ny Konvertering førte til, at Ejerne fik 2 nye Sedler for 7 af de sidst konverterede. 100 Gylden var saaledes svundne ind til 6 Gylden fra 1810—1817. De finansielle Misgreb, Chineserne maatte bøde for i det 13de og 14de Aarhundrede, gjentoges, som man ser, 5 -600 Aar senere paa et andet Punkt af Kloden af andre Statsmænd, og sammenholder *) Guld- og Sølvpenge er indtil for et Par Aar siden ikke bievne prægede af de kinesiske Regjeringer. 2