Guld og Sølv
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1893
Forlag: Johan Møller
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 1ste Oplag.
Sider: 172
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PAPIRPENGE.
21
det ham tilsidst at vinde en Del af Frankrigs ledende Mænd for sine
æventyrlige Planer.
Paa det Law’ske Systems brede Basis opbyggedes der hurtigt et
Seddel-Korthus til Beløb af 3000 Millioner Francs. Alverden havde
let ved at skaffe sig en Del af disse mange Penge. Priserne paa alle sælge-
lige Værdier steg efter en uhørt Maalestok, og Skotten, hvis Bank begyndte
med at modarbejde de paa den Tid gængse 20—30 procents Aagerren-
ter ved at diskontere solide Vexler til 6 pCt„ blev af mange beundret som
en ny Slags Messias, et guddommeligt begavet men i sit utaknemme-
lige Fædreland miskjendt Geni. Som Bevis paa den Tillid, hans
Banknoter nød, kan anføres, at de en Tid lang noteredes til en højere
Kurs end Guld- og Sølvpenge.
Den indvundne Tillid og Prestige benyttede Law derefter til
Stiftelsen af et stort Handelsselskab med det Formaal at kolonisere
og udnytte de rige Jorder langs Missisippi. Aktierne i dette Selskab
steg under den feberagtige Spekulationslyst, der havde grebet det
franske Folk, til en Kurs, der var 30—40 Gange saa høj som deres
Paalydende, og Frankrig sad inde med en Velsignelse af Papirværdier,
der kun havde den ene Fejl, at de lig Spejlbillederne i en Sæbeboble
ikke lod sig realisere.
Krachet ramte det franske Folk kort efter, som et hærgende
Jordskjælv; Millioner svandt ind til Tusender; Størstedelen af de
tænkte Værdier forsvandt sporløst for aldrig at komme til Syne mere;
Law selv maatte flygte ud af Landet fulgt af Forbandelser.
Han døde i Fattigdom men fastholdt til sin sidste Time Rigtig-
heden af sine Theorier stadigt som perpetuum mobile Opfindere
beskæftiget med at søge »the missing link«.
Ved nu, over halvandet Hundrede Aar senere at sammenholde
Laws Grundide med Henry Georges »Nationalisation of Land« gribes
man uvilkaarligt af Kombinationstanker. George har, theoretisk set,
fundet »det manglende Led« i Laws System.
Forestiller man sig et eller andet frugtbart Land som tabula
rasa, som en for alle private Besiddelsesrettigheder befriet Opera-
tionsbasis, saa vilde der ikke være det mindste i Vejen foi at lade
en paa denne Basis opvoxende Stat udstede en efter Omsætningens vexlen-
de Krav afpasset Seddelmængde funderet ikke paa Guld og Sølv, men
paa Landets som Nationalejendom bevarede uafhændelige Jordværdier.