Guld og Sølv

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1893

Forlag: Johan Møller

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 1ste Oplag.

Sider: 172

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
GODE OG DA ARLIGE TIDER. — VÆRDIER. - 9 varende, og i ned ad gaaende Perioder at klynke og klage, som om Tilstanden var haabløs. For at skaffe sig et klart Overblik over vexlende økonomiske Situationer og Begivenheder maa man frigjøre sig for snæversynet lokal Paavirkning og følge Udviklingsprocessen i sin Helhed. Derved naar man bl. a. til følgende Slutninger: En forøget Vareproduktion forøger Verdens Aktiva, om end Priserne gaar ned til det hal ve el ler endnu lavere. En formindsket Vareproduktion formindsker Verdens Aktiva, om end Priserne gaar op til det dobbelte. Det menneskelige Samfund kan blive fattigere og fattigere, om end Priserne gaar højere og højere. Det menneskelige Samfund kan blive rigere og rigere, om end Priserne gaar lavere og laveie. Man skulde tro, at saa simple og ligefremme Sandheder var kjendt °g godkjendt af alle tænkende Mennesker, men det er desværre ikke Tilfældet. Nutiden viser os lige som Fortiden rundt om i Verden ledende Mænd, der med beundringsværdige Egenskaber i mange Ret- ninger forener en beklagelig Mangel paa Klarhed og Logik i deres Finansoperationer. Og ikke sjældent faar man ved at gjøre sig bekjendt med disse Mænds Taler og Motiveringer det Indtryk, at de ikke selv formaar at bedømme Følgerne af deres Forholdsregler, fordi de idelig sammenblander og forvexler beslægtede Værdibegreber som f. Ex.: Penge og Kapital, Værdier og Priser. En Mand kan være »Millionær« og »Kapitalist« uden at eje »I enge«. Værdier. Det Værdibegreb, der stimulerer Verdensomsætningen, og som i vor daglige Færd har den langt overvejende Betydning, er Realisations- eller Salgsværdien. Men der findes mange andre Værdiformer, som under forskjellige Forhold gjør sig gjældende, og som man er nødt til at kjende og tage Hensyn til, naar man vil komme til Klarhed an- gaaende Møntstriden. Man taler saaledes om Brugs- og Nytte-, Kunst-, Kapital- og Bytte- værdier og tilføjer Betegnelserne: »konstant«, »foranderlig«, »imaginær«, »kunstig«, »tilfældig«, »naturlig«, »herreløs« og »lovgyldig« uden der-