Guld og Sølv
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1893
Forlag: Johan Møller
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 1ste Oplag.
Sider: 172
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VÆRDIER. 31
Den Vilde i Urskoven vilde le, hvis nogen tilbød ham Ejendoms-
ret i et af Skovens Træer, og Grønlænderen vilde smile, hvis man
forærede ham en Isflage, men Træet og Isflagen vilde under om-
vendte Forhold som Midler til at frembringe Varme, hvor det var
for koldt og Kulde, hvor det var for varmt, have en Bytteværdi.
Grønlænderen vilde sandsynligvis foretrække en halv Favn Brænde
frem for et helt Isbjerg, og Vandringsmanden, der i Ørkenen forsmægter
af Tørst, vil foretrække en Istap frem for en Diamant.
En Botaniker henter sig paa kostbare Rejser fra Jordklodens for-
skjellige Egne en Samling af tørrede Planter. De indordnes syste-
matisk i et Herbarium og faar for Viclenskabsmænd som Middel til
Erhvervelsen af Kundskaber en i Penge omsættelig Salgsværdi. Men
de har kun Brændselsværdi som Konsumartikler.
En ivrig Frimærkesamler betaler for et enkelt af ham attraaet,
brugt Frimærke en lille Formue, medens andre vilde kaste det samme
Mærke i Kakkelovnen, hvis de tilfældigt fandt det paa en gammel
Konvolut. Paa lignende Maade gaar det med gamle Møbler, gammelt
Porcelæn, Biller, Sommerfugle, og mangfoldige andre, af Kjendere og
Lærde skattede men ellers upaaagtede Gjenstande. Visse Personer
tillægge dem en Salgs- og Bytteværdi, som de slet ikke eller kun i
ringe Grad besidder i andres Øjne.
Malerier betales ikke sjeldent med Priser indtil og ud over en
halv Million. De Kunstnere, hvis Geni skabte dem, modtog som
oftest kun et ringe Vederlag for deres Arbejder og var glade ved at
sælge dem til en Pris, der tillod dem at føre en tarvelig I ilværelse.
I dette Tilfælde tales der om en Kunstværdi.
Man hører af og til om Kunstværker, der, efter at være bievne
betalte med høje Priser, i lang Tid fremkalder de mest kritiske Kjen-
deres udelte Beundring. Man fordyber sig i Studiet og Beskrivelsen
af Enkelthederne og lovpriser henrykt Totalindtrykket. Saa opdages
det pludseligt, at der foreligger et frækt Bedrag. Glansen gaar af
Billedet, Geniets Nimbus var et uægte Barn af Løgn og Indbildning.
Kritiken tørrer Duggen fra sine kunstforstandige Briller, og det
miserable Makværk kastes paa Pulterkamret. I dette Tilfælde taler
man om en imaginær Værdi.
For ikke ret mange Aar siden blev et Billede af Gainsborough
af et højt anset engelsk Kunsthandlerfirma kjøbt og betalt med