Guld og Sølv

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1893

Forlag: Johan Møller

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 1ste Oplag.

Sider: 172

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
VÆRDIER. 31 Den Vilde i Urskoven vilde le, hvis nogen tilbød ham Ejendoms- ret i et af Skovens Træer, og Grønlænderen vilde smile, hvis man forærede ham en Isflage, men Træet og Isflagen vilde under om- vendte Forhold som Midler til at frembringe Varme, hvor det var for koldt og Kulde, hvor det var for varmt, have en Bytteværdi. Grønlænderen vilde sandsynligvis foretrække en halv Favn Brænde frem for et helt Isbjerg, og Vandringsmanden, der i Ørkenen forsmægter af Tørst, vil foretrække en Istap frem for en Diamant. En Botaniker henter sig paa kostbare Rejser fra Jordklodens for- skjellige Egne en Samling af tørrede Planter. De indordnes syste- matisk i et Herbarium og faar for Viclenskabsmænd som Middel til Erhvervelsen af Kundskaber en i Penge omsættelig Salgsværdi. Men de har kun Brændselsværdi som Konsumartikler. En ivrig Frimærkesamler betaler for et enkelt af ham attraaet, brugt Frimærke en lille Formue, medens andre vilde kaste det samme Mærke i Kakkelovnen, hvis de tilfældigt fandt det paa en gammel Konvolut. Paa lignende Maade gaar det med gamle Møbler, gammelt Porcelæn, Biller, Sommerfugle, og mangfoldige andre, af Kjendere og Lærde skattede men ellers upaaagtede Gjenstande. Visse Personer tillægge dem en Salgs- og Bytteværdi, som de slet ikke eller kun i ringe Grad besidder i andres Øjne. Malerier betales ikke sjeldent med Priser indtil og ud over en halv Million. De Kunstnere, hvis Geni skabte dem, modtog som oftest kun et ringe Vederlag for deres Arbejder og var glade ved at sælge dem til en Pris, der tillod dem at føre en tarvelig I ilværelse. I dette Tilfælde tales der om en Kunstværdi. Man hører af og til om Kunstværker, der, efter at være bievne betalte med høje Priser, i lang Tid fremkalder de mest kritiske Kjen- deres udelte Beundring. Man fordyber sig i Studiet og Beskrivelsen af Enkelthederne og lovpriser henrykt Totalindtrykket. Saa opdages det pludseligt, at der foreligger et frækt Bedrag. Glansen gaar af Billedet, Geniets Nimbus var et uægte Barn af Løgn og Indbildning. Kritiken tørrer Duggen fra sine kunstforstandige Briller, og det miserable Makværk kastes paa Pulterkamret. I dette Tilfælde taler man om en imaginær Værdi. For ikke ret mange Aar siden blev et Billede af Gainsborough af et højt anset engelsk Kunsthandlerfirma kjøbt og betalt med