Guld og Sølv

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1893

Forlag: Johan Møller

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 1ste Oplag.

Sider: 172

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
38 GRADERING AF VÆRDIERNE. penge gjælder det samme, for saa vidt de kun cirkulerer som Sted- fortrædere for Metalpenge. Gradering af Værdierne. Nødes man saaledes til at opgive Forestillingen om en konstant, haandgribelig Værdimaaler i Møntform, maa man søge efter andre Hjælpemidler, der i Forbindelse med Pengene opfylder Hensigten. Fra andre Omraader, der frembyder Opmaalingsvanskeligheder, kjender man f. Ex. Barometret. Dette Redskab sætter os i Stand til at maale Lufttrykket ved Hjælp af en bevægelig Kviksølvsøjle, der stigende og faldende passerer en i Grader inddelt Maalestok. Det samme gjælder om Thermometret eller Varmemaaleren, med hvis Brug vi alle er fortrolig. Et og samme Kvantum flydende Kviksølv bevæger sig snart hurtigere, snart langsommere op og ned over mange Grader. Sommetider indtager Kviksølvet midlertidigt et Hvilepunkt, som det dog hvert Øjeblik kan ventes atter at forlade. Pengene spiller en lignende Rolle ved Beregningen af Værdier, som Kviksølvet ved Beregningen af Varmen og Lufttrykket. Tænker man sig en regelmæssigt inddelt Prisskala afsat paa en Maalestok, der opererer i Forbindelse med en under Paavirkning ude fra stigende og faldende flydende Guld- eller Sølvsøjle, saa har man et nogenlunde korrekt Billede af de ædle Metallers Mission som Maalere ved Bereg- ningen af Værdier. De fleste Læsere vil have set de i vor Tid hyppigt anvendte grafiske Fremstillinger over Kul, Korn, Jern og andre Varers Pris- fluktuationer. I Randen af Tavlen eller Billedet findes Prisskalaen, og i Midten viser en zig-zag formet Linje de Prisbevægelser, der er fore- gaaede i en bestemt Periode. Sagen er, som efterfølgende, vilkaarligt tagne Exempel viser, meget simpel og let forstaaelig. I Stedet for at sige: »Rugpriserne stod i Jan. Md. i Kr. 6 — 7 pr. Centner; i Febr. viste Noteringen Kr. 7—8, i Marts Kr. 8—9, i April Kr. 9—8, i Maj Kr. 8 —10, i Juni Kr. 10—11, i Juli Kr. 11—9, i August Kr. 9-10, i September Kr. 10—9, i Oktober Kr. 9—8, i November Kr. 8—7, i Decbr. Kr. 7—8, kan man bruge følgende grafiske Fremstilling: