Guld og Sølv
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1893
Forlag: Johan Møller
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 1ste Oplag.
Sider: 172
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
GRADERING AF VÆRDIERNE.
penge gjælder det samme, for saa vidt de kun cirkulerer som Sted-
fortrædere for Metalpenge.
Gradering af Værdierne.
Nødes man saaledes til at opgive Forestillingen om en konstant,
haandgribelig Værdimaaler i Møntform, maa man søge efter andre
Hjælpemidler, der i Forbindelse med Pengene opfylder Hensigten.
Fra andre Omraader, der frembyder Opmaalingsvanskeligheder,
kjender man f. Ex. Barometret. Dette Redskab sætter os i Stand til
at maale Lufttrykket ved Hjælp af en bevægelig Kviksølvsøjle, der
stigende og faldende passerer en i Grader inddelt Maalestok. Det
samme gjælder om Thermometret eller Varmemaaleren, med hvis Brug
vi alle er fortrolig. Et og samme Kvantum flydende Kviksølv bevæger
sig snart hurtigere, snart langsommere op og ned over mange Grader.
Sommetider indtager Kviksølvet midlertidigt et Hvilepunkt, som det
dog hvert Øjeblik kan ventes atter at forlade.
Pengene spiller en lignende Rolle ved Beregningen af Værdier,
som Kviksølvet ved Beregningen af Varmen og Lufttrykket. Tænker
man sig en regelmæssigt inddelt Prisskala afsat paa en Maalestok, der
opererer i Forbindelse med en under Paavirkning ude fra stigende og
faldende flydende Guld- eller Sølvsøjle, saa har man et nogenlunde
korrekt Billede af de ædle Metallers Mission som Maalere ved Bereg-
ningen af Værdier.
De fleste Læsere vil have set de i vor Tid hyppigt anvendte
grafiske Fremstillinger over Kul, Korn, Jern og andre Varers Pris-
fluktuationer. I Randen af Tavlen eller Billedet findes Prisskalaen, og
i Midten viser en zig-zag formet Linje de Prisbevægelser, der er fore-
gaaede i en bestemt Periode.
Sagen er, som efterfølgende, vilkaarligt tagne Exempel viser, meget
simpel og let forstaaelig. I Stedet for at sige: »Rugpriserne stod i
Jan. Md. i Kr. 6 — 7 pr. Centner; i Febr. viste Noteringen Kr. 7—8,
i Marts Kr. 8—9, i April Kr. 9—8, i Maj Kr. 8 —10, i Juni Kr. 10—11,
i Juli Kr. 11—9, i August Kr. 9-10, i September Kr. 10—9, i Oktober
Kr. 9—8, i November Kr. 8—7, i Decbr. Kr. 7—8, kan man bruge
følgende grafiske Fremstilling: