Guld og Sølv
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1893
Forlag: Johan Møller
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 1ste Oplag.
Sider: 172
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
EN DOUBLERET VÆRDIMAALER.
37
har man en Gang stiltiende accepteret eller ved Undersøgelser over-
bevist sig om, at en vis indenlandsk eller fremmed Mønt holder sin
lovbefalede Vægt, gjentages Vejningen naturligvis ikke ved hver ny
Omsætning. I tidligere Tider, da Prægets Løfter var mindre paa-
lidelige end nu, fandtes derimod en Guld- eller Dukatvægt til daglig
Brug paa hvert velordnet Handelskontor. Skibsførere plejede ligeledes
at medføre en Dukatvægt om Bord paa Skibet til Afbenyttelsen ved
Fragtafregninger o. 1.
I de Lande, hvor baade Guld og Sølv cirkulerer som lovligt
Betalingsmiddel, har man til forskjellige Tider ad Lovens Vej fastsat
et bestemt indbyrdes Værdiforhold mellem de to Metaller. I Evropa
har man i den største Del af indeværende Aarhundrede saaledes sat
et Pund Guld lig 15 x/2 Pund Sølv. Ved’Kjøb og Salg samt Afvik-
ling af Gjældsforpligtelser stod det hver af Parterne frit inden for
de Lande, hvor Loven havde fastsat dette Forhold, at betale enten
med Guld, eller med Sølv eller med begge Metaller i Forening.
Man kunde med et saadant lovbestemt Værdiforhold for Øje med
tilsyneladende Berettigelse tale om en »konstant Værdimaaler« idet
man ved Hjælp af Sølv kunde maale Guld og omvendt. Men Ud-
trykket er ogsaa kun tilsyneladende rigtigt; Vægtforholdet ligger
fremdeles paa Bunden af Beregningen, og i hvert Tilfælde er Beteg-
nelsen kun anvendelig inden for den snævre Ramme af to ved Lovens
Hjælp midlertidigt sammenlænkede Værdigjenstande.
I Ombytningsforholdet til alle andre Gjenstande bliver den
doublerede »Værdimaaler« fremdeles elastisk og foranderlig. Korn,
Smør, Jern og alle andre Omsætningsartikler stige og falde ogsaa i
Bytteforholdet mod de forenede Metaller. Medens et og samme
Kvantum Korn stadigt kan bestemmes ved Hjælp af et og samme
Antal Tønder, vil det samme Kvantum Korn ikke ret længe lade sig
bytte mod eller bestemme af et og samme Antal Kroner. Men en
Tønde, der skrumper sammen og udvider sig, og et Alenmaal med
regelløst tiltagende og aftagende Længde, 24 Tommer idag og 20,
18 eller 16 Tommer imorgen vilde være højst uheldige Maaleredskaber.
Det ses af de her anførte Grunde, at Penge, selv om de repræ-
senterer to Metaller med fast indbyrdes Bytteforhold, ikke i Ordets
egentlige Forstand kan gjøre Tjeneste som Værdimaalere. Om Papir-