Guld og Sølv

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1893

Forlag: Johan Møller

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 1ste Oplag.

Sider: 172

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
42 EN UNIVERS AL-PRISM AALER. Vexler og andre Dokumenter, i hvilke de var anerkjenclte som Beta- lingsmiddel. Men Systemet synes dog bedst egnet for Ordningen af Gjældsforpligtelser med lang Levetid. Den praktiske Vanskelighed ved dets Gjennemførelse ligger i Be- regningen af de forskjellige i Tabellen optagne Varers indbyrdes For- hold og Betydning for Prisansættelsen i sin Helhed. Hvis man i Tabellen f. Ex. optog Rug, Havre, Hvede, Byg, Mais og Ris, saa vilde man ikke kunne nøjes med blot at notere Priserne. Man maatte samtidig have et nogenlunde sikkert Overblik over det for Tiden paa Verdensmarkedet disponible Salgskvantum af hver enkelt af disse Kornsorter. Sæt f. Ex. at Kvantitets-Forholdet mellem Rug og Mais var ’/10 Rug mod 9/10 Mais. Man vilde da komme til et helt galt Resultat, hvis man tilskrev en pludselig Opgang i Rugpriserne samme Betydning som en tilsvarende Opgang i Maispriserne. Gaar man til større Yderligheder og tager Kvantitetsforholdet mellem f. Ex. Bomuld og Silke, vil man strax se, at den enkelte Vares Betydning for den samlede Vare-Omsætning maa kjendes nogenlunde nøjagtig, før man af den paagjældende Vares Op- eller Nedgang kan udlede et rigtigt Resultat og skride til Reguleringen af Viseren paa V erdens-Prismaaleren. For den praktiske Betragtning er Medoptagelsen af alle mulige Varesorter paa Forhaand udelukket. Man kan ikke af en Pakkasse fuld af vilkaarligt sammensankede Hjul danne et Kronometer. Man maatte først vælge de Varesorter, der egnede sig for Indlemmelse i Systemet. Dernæst maatte man inddele disse Varer i Grupper af større og mindre Vægt paa lignende Maade, som man ved Vejningen anvender Pund, Lodder og Kvintvægte. Men selv inden for hver enkelt Gruppe maatte hver Vare figurere med en Brøkdel, der viste dens Betydning i Forhold til de øvrige til samme Gruppe hørende Varer. Sæt f. Ex. at man i første Gruppe havde 4 Varesorter A., B., C. og D., af hvilke A. havde en Betydning svarende til 4/i0, B- 3/io> C. 2/io °g D- Vlo Del af det hele Kvantum. Man vilde da kunne opføre A. med 40/100, B. med 30/100, C. med 20/100 og D. med 10/100. Pris- forandringerne i A., B., C. og D. vilde i saa Tilfælde være at bogføre med Forholdstal efter et forud bestemt, fast System, inden man skred til den endelige Opgjørelse. Med saaledes ordnede Grupper vilde man kunne skabe en nogen-