Guld og Sølv

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1893

Forlag: Johan Møller

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 1ste Oplag.

Sider: 172

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
EN UNIVERSAL-PRISMAALER. 41 Forpagteren af en i regelmæssig Drift holdt Ejendom vilde f. Ex. i Længden godt kunne staa sig ved at betale sine Afgifter til Ejeren i Korn, Flæsk, Smør og Kjød beregnet efter hvert enkelt Aars eller en Snes Aars Gjennemsnits-Udbytte, og Ejeren vilde ligeledes staa sig ved en saadan Ordning, der under forskjellige Former har Brugs- hævd flere Steder bl. a. ogsaa i Danmark. En Universal-Prismaaler. For Verdenshandelen vilde dog et saadant paa direkte Levering af Varekvantiteter baseret Omsætningssystem være meget upraktisk. Mænd, der beskjæftiger sig med Værdiforholdenes systematiske Regu- lering paa Basis af Pengevæsenet har derfor foreslaaet, at permanente Regjeringskommissioner skulde besørge den samvittighedsfulde Udar- bejdelse af Pristavler over Verdens vigtigste Varer og paa Basis der- af udregne Pengenes skiftende Gjennemsnits-Kjøbeevne. Denne skulde da ansættes procentvis og noteres fra Dag til Dag eller fra Uge til Uge paa lignende Maade som Kurser. Sætter man ved en vis Gjennemsnitshøjde af Tabellens Varepriser Pengenes Kjøbeevne = 100, vil Kursen fra Tid til anden bevæge sig over eller under 100. En Stigning af Prisniveauet vil lade sig udtrykke ved: ioi, 102, 103, o. s. v. og omvendt vil et Fald kunne betegnes med: 99, 98, 97• Har man i et Gjældsdokument bundet sig til at betale efter Tabellen, vil et oprindeligt Beløb af Kr. ioo altsaa efter skiftende Konjunkturer blive at afvikle med færre eller flere Kroner. Men det større eller mindre Antal Kroner vil saa vidt muligt stadig repræsen- tere samme Kjøbeevne 3: have samme Ombytningsværdi i Forhold til de i Tabellen ogtagne Varesorter. Skylder jeg Kr. 1000, og viser Prisbarometret paa Forfaldsdagen ioo, saa betaler jeg Kr. 1000; staar Viseren paa 95, betaler jeg Kr. 950, staar den paa 105, betaler jeg Kr. 1050 o. s. fr. Der er intet til Hinder for at regne og afregne med de her omtalte tabellariske Beløb, og der er ingen Tvivl om, at Tabel-Pristallene, rigtigt opførte og anvendte, vilde kunne afgive en mere stabil Opera- tionsbasis end selve den cirkulerende Mønt. Man kan ogsaa tænke sig Seddelpenge udstedte med Indløsningsforpligtelse for Staten efter Tabeltallene. Disse Sedler vilde kunne cirkulere frit lige som andre Penge og tjene til Afvikling ved Kjøb og Salg samt til Dækning af