Guld og Sølv
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1893
Forlag: Johan Møller
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 1ste Oplag.
Sider: 172
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
EN UNIVERSAL-PRISMAALER. 41
Forpagteren af en i regelmæssig Drift holdt Ejendom vilde f. Ex.
i Længden godt kunne staa sig ved at betale sine Afgifter til Ejeren
i Korn, Flæsk, Smør og Kjød beregnet efter hvert enkelt Aars eller
en Snes Aars Gjennemsnits-Udbytte, og Ejeren vilde ligeledes staa
sig ved en saadan Ordning, der under forskjellige Former har Brugs-
hævd flere Steder bl. a. ogsaa i Danmark.
En Universal-Prismaaler.
For Verdenshandelen vilde dog et saadant paa direkte Levering
af Varekvantiteter baseret Omsætningssystem være meget upraktisk.
Mænd, der beskjæftiger sig med Værdiforholdenes systematiske Regu-
lering paa Basis af Pengevæsenet har derfor foreslaaet, at permanente
Regjeringskommissioner skulde besørge den samvittighedsfulde Udar-
bejdelse af Pristavler over Verdens vigtigste Varer og paa Basis der-
af udregne Pengenes skiftende Gjennemsnits-Kjøbeevne. Denne skulde
da ansættes procentvis og noteres fra Dag til Dag eller fra Uge til
Uge paa lignende Maade som Kurser.
Sætter man ved en vis Gjennemsnitshøjde af Tabellens Varepriser
Pengenes Kjøbeevne = 100, vil Kursen fra Tid til anden bevæge sig over
eller under 100. En Stigning af Prisniveauet vil lade sig udtrykke ved:
ioi, 102, 103, o. s. v. og omvendt vil et Fald kunne betegnes med:
99, 98, 97•
Har man i et Gjældsdokument bundet sig til at betale efter
Tabellen, vil et oprindeligt Beløb af Kr. ioo altsaa efter skiftende
Konjunkturer blive at afvikle med færre eller flere Kroner. Men det
større eller mindre Antal Kroner vil saa vidt muligt stadig repræsen-
tere samme Kjøbeevne 3: have samme Ombytningsværdi i Forhold
til de i Tabellen ogtagne Varesorter.
Skylder jeg Kr. 1000, og viser Prisbarometret paa Forfaldsdagen
ioo, saa betaler jeg Kr. 1000; staar Viseren paa 95, betaler jeg Kr.
950, staar den paa 105, betaler jeg Kr. 1050 o. s. fr.
Der er intet til Hinder for at regne og afregne med de her omtalte
tabellariske Beløb, og der er ingen Tvivl om, at Tabel-Pristallene,
rigtigt opførte og anvendte, vilde kunne afgive en mere stabil Opera-
tionsbasis end selve den cirkulerende Mønt. Man kan ogsaa tænke
sig Seddelpenge udstedte med Indløsningsforpligtelse for Staten efter
Tabeltallene. Disse Sedler vilde kunne cirkulere frit lige som andre
Penge og tjene til Afvikling ved Kjøb og Salg samt til Dækning af