Guld og Sølv

EN VERDENSMØNT. 67 i x/4 Rubelstykker; Skandinavien 5 Kronestykker, og Indien 2x/2 Rupee- stykker. Paa samme Maade vilde Portugal og Tyrkiet kunne ind- ordne 2 5 Gram-Mønten i deres System. Den Indvending, at den nu gjældende Sølvpris ikke er normal, og at der før eller senere kan indtræde en Forhøjelse, der atter fuld- stændig forandrer Værdiforholdet mellem Guld og Sølv, har ringe praktisk Betydning. Sølv noteredes med 6o7/8 d pr. oz, da Raten var i — I5x/2- Prisen har ult Juni 1893 været nede paa c. 30 d, og Noteringen har senere bevæget sig mellem 32 og 34 d. Men selv om Sølvet atter skulde stige til c. 55 d, vilde de efter 5 Gram Systemet prægede Sølvpenge i intet af de anførte Lande naa op over Metalværdien. En saadan Opgang ligger imidlertid helt uden for Sandsynlig- hedens Grændser. Men hvilke Fordele vilde der nu opnaas, hvis alle Lande enedes om at præge Sølvpenge efter et saadant Fællessystem? Efter For- andringen vilde jo de ensartet udprægede Pengestykker alligevel cirkulere til lige saa mange forskjellige, nominelle Værdier som de gamle. En Mark af 5 Gram fint vilde i Tyskland fremdeles gjælde 89 Øre, medens en Franc af 5 Gram fint kun vilde gjælde 73 Øre i Frankrig o. s. fr. Svar: Det ny System vilde medføre den væsentlige Fordel, at der faktisk ved dets Gjennemførelse var skabt et rationelt Grundlag for hele Verdens Sølvcirkulation. Hvert tænkende Individ i hvert eneste Land vilde erkjende det urimelige i Bibeholdelsen af en Snes forskjellige Cirkulationsværdier for Møntstykker af en og samme Vægt og Fingehalt. En stærk Folkestemning vilde rundt omkring rejse sig i Favør af en fælles Kurs for den fælles Mønt. Og efterhaanden som nye eller udvidede Markeder blev skabt for Handelsomsætningen i de Egne af Kloden, der som f. Ex. Størstedelen af Afrika endnu ligger brak og øde, vilde den nye Sølvmønt i de paagjældende Egne efterhaanden komme til at danne den selvskrevne Basis for Omsætningen. Det hvide Metals Mission er nemlig ingenlunde endt. Selv den ivrigste Ven af Guldet maa indrømme, at Sølvet endnu i en uover- skuelig Tidsperiode vil faa nye Afløb, i Forhold til hvilke det i