Guld og Sølv
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1893
Forlag: Johan Møller
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 1ste Oplag.
Sider: 172
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12) er er i de senere Aar opstaaet en hel Literatur om den rette
Anvendelse af Guld og Sølv til Mønt. Mange af den videnskabelige
og finansielle Verdens bedste Hoveder har i lærde Afhandlinger søgt
at klare Spørgsmaalet for Almenheden, men uheldigvis staar Forfat-
terne efter en tyve Aars ihærdig Meningsstrid fremdeles delte i to
Lejre, der gjensidig uden at trættes og uden at overbevises bekæmper
hinandens Argumenter.
For Lægfolk, der ikke har haft Lejlighed til at gjennemtænke
Spørgsmaalet paa egen Haand, vil det under disse Forhold maaske
kunne have Interesse at faa en af en Lægmand udarbejdet, sammen-
trængt Fremstilling, der begynder med Sagens ABC og har til Hen-
sigt efterhaanden at føre Læseren saa langt frem, at han selv kan
danne sig et Skjøn over Møntstridens Udvikling og Betydning.
En af de første Slutninger, man ved en Undersøgelse naar til og
af Hensyn til Sagens Forstaaelse maa naa til, er den, at Guld og Sølv
betragtede som almindelig Handelsvare vilde have ringe Betydning for
Menneskeheden.
Hvis man f. Ex tænker sig Jordens Beboere stillede foran Valget
mellem: »enten Guld og Sølv eller Jern«, vilde vi, hvis vi var for-
nuftige, øjeblikkelig opgive de ædle Metaller og bede Vorherre lade
os beholde Jernet.
Den pludselige, fuldstændige Forsvinden af Guldet og Sølvet vilde
kun fremkalde en forholdsvis kortvarig, om end meget alvorlig Krise.
Et Par Generationers Arbejde vilde være tilstrækkeligt til atter at
bringe nogenlunde Orden i den indtraadte Forvirring af Omsætnings-
forholdene, og Menneskeheden vilde efter Krisen staa paa et lignende
Udviklingstrin og med lignende Adgang til Livets Goder som før.
i